
Danmarks førende dronevirksomhed søger strategisk Service Manager til global skalering af servicefunktionen
Sky-Watch A/S er i gang med en international vækst- og skaleringsrejse af dimensioner, og søger en erfaren og strategisk stærk Service Manger, der vil stå i spidsen for at opbygge og drive et globalt service-setup med høj kvalitet, skalerbarhed og partnerintegration.
Sky-Watch udvikler, producerer og servicerer avancerede dronesystemer og -løsninger til målrettet informationsindsamling og overvågning indenfor segmentet taktiske mini UAV-systemer. Vores dronesystemer anvendes i krævende miljøer og kritiske situationer, hvor robuste, forudsigelige og holdbare mekaniske løsninger er en afgørende faktor for at sikre dronesystemernes pålidelighed, og ikke mindst brugernes personlige sikkerhed.
Du bliver en nøglespiller i Operations, og får ansvar for at sikre, at vores globale service-setup og leverancer understøtter både kundeoplevelsen og vores strategiske ambitioner om operational excellence.
Kunne dette være noget for dig – så læs endeligt videre! Vi er klar til at gøre en fortsat markant forskel – skal du være med?
I spidsen for global serviceinfrastruktur og partner enablement
Som vores nye Service Manager bliver du ansvarlig for at definere, implementere og videreudvikle Sky-Watch’ globale service strategi & service-setup – herunder processer, partnere og performance. Du får en bred og strategisk rolle med ansvar for både daglig drift og langsigtet udvikling.
Et ansvar som du synligt løfter ved bl.a. at lykkes med:
a. Servicestrategi:
- Definere, implementere og videreudvikle den globale servicestrategi i overensstemmelse med vores globale footprint og partner-strategi.
b. Serviceinfrastruktur:
- Drive etablering og onboarding af lokale servicepartnere og faciliteter i nye og eksisterende markeder
c. Operational Excellence og procesudvikling:
- Sikre serviceability i samarbejde med R&D og Operations – fra produktdesign til end-of-life
- Udvikle og standardisere serviceprocesser for skalerbarhed, effektivitet og høj kvalitet.
- Håndtere udfasning af eksisterende produkter (end-of-life) samt introduktion af nye med hensyn til serviceability og reservedelstilgængelighed.
d. Performance Management og løbende forbedringer:
- Monitorere og forbedre service-KPI’er (reaktionstid, turnarounde, fejlrate mv.) og sikre høj kundetilfredshed
- Facilitere feedback loops mellem Service, produktudvikling og partnere – med fokus på kontinuerlig forbedring.
Din ballast – vores løft
Vi forestiller os, at du kommer med en stærk kombination af erfaring, teknisk indsigt og strategisk udsyn – og at du har lyst til at bringe det hele i spil i en rolle med stort ansvar og globalt perspektiv.
Du har sandsynligvis:
- En relevant teknisk uddannelse – fx som ingeniør, maskinmester eller med en baggrund indenfor produktionsteknologi, automation eller lignende
- Erfaring fra en international teknologivirksomhed – gerne med produkter til forsvar, aerospace, elektronik eller avanceret mekanik
- Stor erfaring med serviceledelse og opbygning af servicefunktioner – gerne med partnerintegration og globalt setup
- Solid erfaring med ERP og service workflows – Business Central 365 er et plus
- Engelsk på forhandlingsniveau såvel i skrift og tale – og tysk vil være et plus.
Vigtigst af alt – hvem er du?
Du er en person med stærke samarbejdsevner og en naturlig evne til at skabe struktur og fremdrift i komplekse sammenhænge. Du trives i en rolle, hvor du er bindeled mellem teknik, forretning og kunde – og hvor du både skal sikre daglig drift og strategisk udvikling.
Du har et skarpt blik for data og processer, men du ved også, at succes skabes gennem mennesker. Du formår at skabe tillid og alignment på tværs af teams og kulturer – og du har en tydelig kommunikationsstil, der gør dig til en værdsat sparringspartner og frontløber.
Du motiveres af at drive forbedringer, dele viden og skabe udvikling – både i Operations og på tværs af Sky-Watch. Du har en proaktiv tilgang til udfordringer og en løsningsorienteret attitude, der smitter positivt af på dine omgivelser.
Sidst men ikke mindst har du en naturlig nysgerrighed og et mindset, der søger fremad – og du trives med at arbejde i en virksomhed, hvor tempoet er højt, ambitionerne er store og samarbejdet er tæt.
Tilbuddet til dig som vores næste ”sky-watch’er”
Hos os får du en sjælden mulighed for at blive aktiv del af en igangværende vækstrejse af dimensioner – i en anderledes og spændende branche og ikke mindst i en virksomhed, der har et helt særligt DNA og en yderst forpligtende og meningsfuld mission i livet!
Du kommer til at arbejde i en virksomhed med en flad organisation, hvor der sjældent er langt fra beslutning til handling. Hos Sky-Watch har du som nær kollega indflydelse på din egen dagligdag og arbejdsopgaver, hvor hverdagen er afvekslende og aktivt støttet af dygtige og inspirerende kollegaer omkring dig. Vi tilbyder dig gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt samt et fællesskab, der gør en synlig forskel (herunder en aktiv og værdsat personaleforening med mange sociale aktiviteter). Sidst men ikke mindst, vil du opleve et arbejdsmiljø, der er uformelt med en positiv tone, hvor trivsel og arbejdsglæde prioriteres højt og udfordringer løses ved, at vi ”rykker sammen i bussen”.
Har vi fanget din opmærksomhed …
… og er du nysgerrig for at høre mere, så søg jobbet via "Ansøg"-knappen nedenfor. Vi indkalder kandidater til samtale løbende, så send din ansøgning snarest muligt.
Har du spørgsmål til jobbet/Sky-Watch, er du mere end velkommen til at kontakte VP Operations, Morten Hove Andersen, på mha@sky-watch.com.
Sky-Watch A/S blev etableret i 2009, har hovedkontor i Støvring (ved Aalborg) og beskæftiger i dag 130+ skarpe, engagerede og passionerede kolleger på tværs af hele værdikæden (og flere er på vej til). Vi er Danmarks førende dronevirksomhed indenfor avancerede højteknologiske mini-UAS til Defence (såvel i DK som internationalt). Vi oplever stor succes, samtidig med at vi er i fuld gang med en styret international vækstrejse af dimensioner.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.