Sky-Watch
Støvring

Vil du stå i spidsen for introduktion af nye missionskritiske produkter i Danmarks førende dronevirksomhed?

Sky-Watch A/S er i gang med en international vækst- og skaleringsrejse af dimensioner og søger en erfaren og strategisk dygtig Senior NPI/Programme Manager, der vil stå i spidsen for at drive introduktionen af nye produkter (NPI) i Operations og på tværs af organisationen. En rolle, hvor du er det centrale koordineringspunkt for Operations, der sikrer, i tæt samarbejde med R&D og Marketing (Product Management), at vi til stadighed har den rette operationelle parathed og ikke mindst effektive produktion af vores missionskritiske produkter.

Sky-Watch udvikler, producerer og servicerer avancerede dronesystemer og – løsninger til målrettet informationsindsamling og overvågning indenfor segmentet taktiske mini UAV-systemer. Vores dronesystemer anvendes i krævende miljøer og kritiske situationer, hvor robuste, forudsigelige og holdbare mekaniske løsninger er en afgørende faktor for at sikre dronesystemernes pålidelighed, og ikke mindst brugernes personlige sikkerhed.

Kunne dette være noget for dig – så læs endeligt videre! Vi er klar til at gøre en fortsat markant forskel – skal du være med?

Du omsætter innovation til skalérbar produktion

Som vores nye Senior NPI/Programme Manager bliver du ansvarlig for den samlede styring og eksekvering af introduktionen af nye produkter i Operations – i tæt samarbejde med R&D, Product Management og øvrige nøglefunktioner. Du får en bred og strategisk rolle med ansvar for både daglig eksekvering og langsigtet udvikling. Desuden får du også ansvar for implementering af Engineering changes i Operations samt for at drive tværorganisatoriske strategiske initiativer, der styrker kvalitet, leveringssikkerhed og omkostningseffektivitet. Alt sammen med ét klart mål, nemlig at sikre, at nye produkter og komponenter integreres gnidningsfrit i produktionen og service, så Sky-Watch kan levere innovative løsninger til markedet og ikke mindst slutbrugerne.

Et ansvar som du synligt løfter ved bl.a. at lykkes med:

a. Strategisk ledelse & Governance:

  • Sikre strategisk fokus og fremdrift i introduktion af nye produkter og komponenter i Operations i overensstemmelse med Sky-Watch’s Product Lifecycle Model.
  • Etablere, monitorere og rapportere på NPI-KPI’er såsom time-to-market, omkostninger, kvalitet og produktionsparathed.
  • Administrere Order Management og Product Configuration Management-systemet i Operations (ERP), og sikre fuldt alignment med R&D’s konfigurationsstyring og Product Managements prislister.
  • Lede udvalgte strategiske initiativer for at forbedre kvalitet, levering og omkostningsperformance gennem hele produktets livscyklus.

b. Introduktion af nye produkter og Engineering Change Management:

  • Drive succesfuld implementering af NPI-projekter og Engineering Changes i Operations og Service.
  • Understøtte og lede tværfunktionelle gate reviews og produktionsparathedsvurderinger i henhold til Product Lifecycle Model.
  • Sikre rettidig gennemførelse af kritiske gates, herunder First Customer Shipment (FCS), Product Readiness Reviews (PRR), First Article Inspections og 0-serie produktioner.
  • Koordinere alle NPI-aktiviteter på tværs af funktioner i Operations (Produktion, Indkøb, Planlægning, Order Management og Kvalitetskontrol) gennem hele produktets livscyklus og ved udvalgte Engineering Changes.

c. Koordinere udfasning af produkter og komponenter med Planlægning, Lager, Salg og Marketing.

d. Løbende forbedringer og Kompetenceopbygning:

  • Være drivkraft for operationel excellence ved løbende at forbedre NPI-værktøjer, arbejdsgange og metoder.
  • Samarbejde med Product Management og R&D Project Management for at styrke organisatorisk kapabilitet inden for NPI og Engineering Change Management gennem best practice-deling, procesforbedringer og standardisering.

Din styrke i spil

Vi forestiller os, at du kommer med en stærk kombination af erfaring, teknisk indsigt og strategisk udsyn – og at du har lyst til at bringe det hele i spil i en rolle med stort ansvar og globalt perspektiv.

Du har sandsynligvis:

  • En relevant teknisk uddannelse – fx som ingeniør eller med en baggrund indenfor elektronik, produktionsteknologi eller lignende
  • Erfaring fra elektronikproduktion, aerospace eller high-tech hardware
  • Dyb forståelse for og stor erfaring med produktlivscyklus og NPI-processer
  • Stor erfaring med ledelse og samarbejde på tværs af værdikæder, især med R&D, Operations og Kvalitet.
  • God erfaring med ERP og operations workflows – Business Central 365 er et plus.
  • Engelsk på forhandlingsniveau i såvel skrift som tale – og tysk vil være et plus.

Vigtigst af alt – hvem er du?

Du er en person med stærk eksekveringskraft og et naturligt blik for både struktur og fremdrift. Du trives med ansvar og har en analytisk tilgang til komplekse problemstillinger – og du formår at omsætte strategiske mål til konkrete handlinger, der skaber synlige resultater.

Du har en høj grad af procesforståelse og teknisk indsigt, men du ved også, at succes i NPI kræver tæt samarbejde og tydelig kommunikation. Du er god til at skabe alignment på tværs af funktioner og fagligheder – og du har en evne til at få teams til at arbejde i samme retning, selv når tempoet er højt og kompleksiteten stor.

Du er struktureret og vedholdende, men også nysgerrig og udviklingsorienteret. Du motiveres af at forbedre, forenkle og forankre – og du har en naturlig lyst til at dele viden og bygge kapabilitet i organisationen.

Sidst men ikke mindst har du en stærk forretningsforståelse og et mindset, der søger fremad – og du trives med at arbejde i en virksomhed, hvor ambitionerne er store, beslutningsvejene korte og samarbejdet tæt.

Tilbuddet til dig som vores næste ”sky-watch’er”

Hos os får du en sjælden mulighed for at blive aktiv del af en igangværende vækstrejse af dimensioner – i en anderledes og spændende branche og ikke mindst i en virksomhed, der har et helt særligt DNA og en yderst forpligtende og meningsfuld mission i livet!

Du kommer til at arbejde i en virksomhed med en flad organisation, hvor der sjældent er langt fra beslutning til handling. Hos Sky-Watch har du som nær kollega indflydelse på din egen dagligdag og arbejdsopgaver, hvor hverdagen er afvekslende og aktivt støttet af dygtige og inspirerende kollegaer omkring dig. Vi tilbyder dig gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt samt et fællesskab, der gør en synlig forskel (herunder en aktiv og værdsat personaleforening med mange sociale aktiviteter). Sidst men ikke mindst, vil du opleve et arbejdsmiljø, der er uformelt med en positiv tone, hvor trivsel og arbejdsglæde prioriteres højt og udfordringer løses ved, at vi ”rykker sammen i bussen”.

Har vi fanget din opmærksomhed…

… og er du nysgerrig for at høre mere, så søg jobbet via QuickApply-knappen nedenfor. Vi indkalder kandidater til samtale løbende, så send din ansøgning snarest muligt.

Har du spørgsmål til jobbet/Sky-Watch, er du mere end velkommen til at kontakte VP Operations, Morten Hove Andersen, på mha@sky-watch.com.


Sky-Watch A/S blev etableret i 2009, har hovedkontor i Støvring (ved Aalborg) og beskæftiger i dag 130+ skarpe, engagerede og passionerede kolleger på tværs af hele værdikæden (og flere er på vej til). Vi er Danmarks førende dronevirksomhed indenfor avancerede højteknologiske mini-UAS til Defence (såvel i DK som internationalt). Vi oplever stor succes, samtidig med at vi er i fuld gang med en styret international vækstrejse af dimensioner.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.