
Projektkoordinator til Visit Middelfart (projektansættelse)
Kan du skabe overblik, drive projekter fremad og sikre, at idéer bliver til virkelighed? Som projektkoordinator hos VisitMiddelfart bliver du bindeleddet i udviklingsprojekter og kommunikation – med ansvar for struktur, kvalitet og samarbejde på tværs af partnere og kolleger. Vi starter med en 12 måneders projektansættelse, men ambitionen er at finde det rette match til en fastansættelse på sigt.
Dine hovedopgaver
1. Projektledelse & koordinering
- Planlægge og styre projekter og forløb (aftaler, tidsplaner, milepæle)
- Koordinere leverancer fra partnere, bureauer og freelancere
- Have et særligt ansvar for fremdrift i vores websiteomlægning (år 1)
2. Kommunikation, web & grafik
- Opdatere og kvalitetssikre indhold på vores website (CMS, billeder, struktur)
- Producere enkle grafiske materialer (SoMe, plakater, eventmateriale) i Canva/Adobe
- Kvalitetssikre indhold til kampagner og projekter
3. Drift & samarbejde
- Håndtere møder, forespørgsler og praktisk kommunikationsdrift
- Arbejde tæt sammen med vores tekst-/contentprofil og grafiker
- Understøtte samarbejder med kommune, Destination Fyn og lokale aktører
Hvem er du?
Du kan være nyuddannet eller allerede have noget erfaring fra en lignende rolle. Vi forestiller os, at du har en baggrund i f.eks. designledelse, proces-/forretningsdesign, cand.it, kultur & formidling eller lignende. Vigtigere end titlen på dit eksamensbevis er imidlertid, at du er sulten på at lære, klar til at tage ansvar, har lyst til at udvikle og kan nikke genkende til nedenstående:
- Stærk til struktur, planlægning og fremdrift
- Tryg ved at facilitere møder og samarbejde med mange interessenter
- Fortrolig med de basale digitale værktøjer og nysgerrig på CMS, SoMe og let grafisk arbejde
- Selvstændig, ansvarsbevidst og samarbejdsstærk
- Interesseret i stedsbunden turisme og oplevelsesudvikling
Vi tilbyder
- Et job med plads til at lære og vokse
- Mulighed for fastansættelse, hvis vi er et godt match
- En fleksibel arbejdsplads, hvor ansvaret for det fælles og stor individuel frihed er hinandens forudsætninger.
- En varieret arbejdsdag med stor indflydelse og korte veje til beslutning
- Et engageret team, der samarbejder på kryds af erhverv, handel og kultur
Praktisk
- Fuldtid (37 timer)
- Tiltrædelse: 1. januar 2026 eller efter aftale
- Ansøgningsfrist: 6. november 2025 kl. 12
- Løn og vilkår efter kvalifikationer
Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, baggrund eller erfaring.
Vil du være med? Ansøg via linket eller kontakt Chef for Turismeudvikling, Henrik Lübker, på tlf. 2115 4988 eller henrik@visitmiddelfart.dk for at høre mere.
Om Visit Middelfart
Visit Middelfart er en selvstændig forening med ca. 100 medlemmer og tæt samarbejde med Middelfart Kommune og Destination Fyn. Turismen er i rivende udvikling, og som projektkoordinator får du lov at være med til at sætte retningen for, hvordan vi fortæller historien om Middelfart som destination – en by med et stærkt kulturliv, fantastisk natur og unikke naturmøder.
Du kommer til at arbejde i et lille, tæt team på The Platform i hjertet af Middelfart og lige ved siden af banegården – sammen med erfarne kolleger, der brænder for at skabe nyt.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.