
Danmarks friskeste chauffør- og lagermedarbejder
Vil du være en del af en virksomhed, som lægger vægt på god service, rådgivning og godt humør? Sætter du pris på en hverdag med forskellige opgaver – og kan du lide at køre lastbil?
Det vigtigste at vide om os og jobbet:
- Danmarks største udvalg og lager af radiatorer og tilbehør med mere end 25.000 radiatorer på lager
- Kører varer ud til kunderne hver dag i hele Storkøbenhavn
- Plukker varer til kunder, der selv henter deres radiatorer og tilbehør
- Sikrer, at vores lager altid er fyldt godt op og ryddeligt
Det vigtigste om dig er, at du:
- Har stort kørekort, og truckcertifikat
- Er vant til at arbejde med varekørsel og på lager
- Lægger vægt på god kundebetjening – også når det ikke er lige ud af landevejen
- Er en positiv og løsningsorienteret person
- Er mødestabil og gerne giver en ekstra hånd for, at teamet fungerer
- Har en god fysik og kan løfte, når det er påkrævet
Og hvis vi er rigtigt heldige:
- Har du et krancertifikat over 10 tm
- Kan du finde ud af at bruge en computer
- Bor ikke alt for langt væk fra Herlev/Skovlunde, da kørslen starter kl. 06:00
I Radiatorland lægger vi vægt på:
- Stor frihed under ansvar – og gode udviklingsmuligheder
- En afvekslende hverdag med både kørsel, varepluk og lageropfyldning
- En del at et team, hvor vi betyder noget for hinanden
- Tidligt fri halvdelen af dagene
- At du kan være med til at udvikle virksomheden, hvis du har lyst til det
Yderligere oplysninger fås ved telefonisk henvendelse til indkøbs- og lageransvarlig Jens Hansen, tlf. 3145 3537.
Hvis du er interesseret, så send din ansøgning til jens@radiatorland.dk.
Flemming O. Møller ApS – Radiatorland har Danmarks største udvalg og lager af radiatorer og tilbehør med mere end 25.000 radiatorer på lager. Vores kunder er VVS-branchen med alt fra store entreprenører, der anvender radiatorer til store bygge- eller renoveringsprojekter til VVS-mesteren, der udskifter en enkelt radiator nogle gange om året.
Med vores store ekspertise, er vi vant til at give en god service og rådgivning. Vi er 7 medarbejdere på kontor og lager.
Vi har eksisteret siden 1980. Vi sælger vandbaserede radiatorer; Plan-, panel-, søjle-, støbejerns- og håndklæderadiatorer samt det meste tilbehør til håndtering og montering af dette. Det meste af vores salg er i Danmark, men vi dækker også nogle af de omkringliggende lande.
Vi har kontor og lager i moderne lokaler på Mileparken 13, 2740 Skovlunde. www.radiatorland.dk