Børneinstitutionen Enghave
København V

Souschef med pædagogisk baggrund

Vil du være med til at løfte både børn og kolleger?

Brænder du for at kombinere nærværende pædagogisk praksis med ledelsesopgaver i en mindre institution, hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye souschef!

Om os

Børneinstitutionen Enghave er en selvejende, integreret daginstitution på Vesterbro med:

  • Vuggestue på Slien 2
  • Børnehave på loftet i Enghave Kirke
  • Udflytterdel i Brønshøj ved Utterslev Mose, hvor børnehavebørnene er på skift i 14 dage ad gangen.

Vi har 70 børn og 16 ansatte. Vores lille institution giver os stærke relationer, nærhed og et trygt fællesskab på tværs af børn, forældre og personale.

Vi er midt i en spændende udviklingsproces i en periode med skærpet tilsyn, hvor du vil få en central rolle i at styrke faglighed, samarbejde og kultur. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn, stærke relationer, åben forældredialog.

Som en del af Netværket Flora og paraplyorganisationen FOBU har vi adgang til sparring, netværk og kompetenceudvikling.

Stillingen som souschef

Vi søger en uddannet pædagog, der vil kombinere pædagogisk arbejde med ledelse, og som trives med at være på gulvet med børnene det meste af dagen, samtidig med at du bidrager til institutionens drift og udvikling.

Du bliver en del af ledelsesteamet sammen med institutionslederen og får base i vuggestuen.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Ledelse & drift: Understøtte daglig drift, planlægning og koordinering.
  • Pædagogisk kvalitet: Skabe inspirerende læringsmiljøer sammen med kolleger og sikre høj faglig standard.
  • Samarbejde: Sparre med leder og personale på tværs af huset.
  • Udvikling: Gå foran i udviklingsarbejdet fra tilsyn til ny praksis.
  • Stedfortræder: Være ansvarlig ved leders fravær.

Vi leder efter dig, der:

  • Er uddannet pædagog (erfaring med ledelse er en fordel, men ikke et krav)
  • Har lyst til at tage ansvar for både børn, kolleger og organisatoriske opgaver
  • Er fagligt nysgerrig og arbejder anerkendende, legende og initiativrigt
  • Kan skabe struktur, overblik og gode arbejdsgange, også i forhold til skema- og personaledækning
  • Har interesse for metoder som KIDS og Stærke Børnefællesskaber
  • Er en tydelig og tillidsvækkende kollega, der bidrager til et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder dig:

  • En central rolle i en mindre institution i bevægelse, hvor du gør en reel forskel
  • 30 timer med børnene og 7 timer til ledelse/administration (fast ledelsesdag)
  • Grundig onboarding og løbende sparring med lederen, der hjælper dig trygt ind i rollen
  • En varm, engageret personalegruppe med humor, hjerte og høje ambitioner
  • Mulighed for at præge retningen og være med til at skabe en ny fælles faglig fortælling

Ansættelsesvilkår

  • 37 timer om ugen
  • Tiltrædelse 1. januar 2026
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer

Sådan søger du:

Send ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse senest 27. oktober 2025 via "Ansøg"-knappen.

Har du spørgsmål eller ønsker du at besøge os, inden du søger?
Kontakt leder Jesper Freidal på tlf. 26 12 52 01.

Læs mere om os på: www.institutionenghave.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.