
Struktureret og serviceminded kollega
Har du lyst til et deltidsjob, hvor du kan bruge dine koordineringsskills og dit servicegen til at få tingene til at glide i et energifyldt konsulenthus?
Vi er et travlt konsulenthus, der har brug for en udadvendt, struktureret og serviceminded kollega til vores backoffice i Aarhus N. Du bliver en central del af hverdagen, hvor du hjælper med praktiske og administrative opgaver og sørger for, at vores kontor er rart at være i.
Hvem er du?
- Du har en opsøgende tilgang til opgaver, store som små, og du har øje for, at vores kontor fremstår pænt og indbydende
- Du er en holdspiller og er hjælpsom af natur – du ser, hvordan du kan hjælpe dine kolleger med at få hverdagen til at rulle
- Da du bliver vores ansigt udadtil, møder du kolleger og kunder med et smil og en positiv energi
- Du arbejder struktureret og kan planlægge din egen arbejdsdag med opgaver af forskellig karakter – du er grundig og følger altid opgaverne til dørs
- Du har stærke danskkundskaber og kan formulere dig klart på skrift.
Dine vigtigste opgaver
- Tage imod gæster i huset samt betjene vores telefon og mailindbakke
- Holde køkken, kontor og mødelokaler ryddelige
- Bestille og anrette frokost og mødeforplejning
- Understøtte vores økonomiansvarlige med praktiske opgaver
- Hjælpe med koordinering og afvikling af arrangementer i huset
- Kontakte vores eksterne it-support i forbindelse med akutte it-udfordringer
- Sende kontrakter til underskrift samt administrere abonnementer og serviceaftaler
- Bestille kontorartikler, sende og modtage pakker.
Kort om UKON
UKON er et af Danmarks førende konsulenthuse inden for organisationspsykologi og ledelse. Vi er et aktivt forskende konsulenthus, der arbejder med organisations- og ledelsesudvikling i både offentlige og private virksomheder. Pt. er vi 25 kolleger med forskellig baggrund, der deler en ambition om at være de allerdygtigste på vores felt og samtidig have et stærkt fællesskab.
Ansættelse
Ca. 25 timer om ugen fordelt på fem dage.
Lokation: Brendstrupgårdsvej 13, 2. sal. 8200 Aarhus N
Spørgsmål vedrørende jobbet kan rettes til: Marianne Livijn, managing partner ml@ukon.dk / 40957370
Send ansøgning og CV via ansøgningsknappen.
Vil du vide mere om UKON?
Find os på LinkedIn og på UKON.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.