Cosmo Laser ApS
København K

Vi søger sygeplejersker, der drømmer om at uddanne sig til kosmetiske sygeplejersker

Vi har travlt i Cosmo Laser og er i stor vækst. Derfor skal vi udvide vores team yderligere. Vi søger 6 sygeplejersker, der går med en drøm om at blive uddannet kosmetiske sygeplejersker.

Vores klinikker udgør i dag en af Danmarks største kosmetiske kæder og er blandt de førende inden for kosmetiske laser- og injektionsbehandlinger. Vi er naturligvis registreret under Styrelsen for Patientsikkerhed til at udføre kosmetiske behandlinger og arbejder tæt sammen med vores ansvarlige læger samt eksterne samarbejdspartnere om at skabe et trygt og sikkert behandlings- og arbejdsmiljø med den nyeste viden inden for kosmetiske behandlinger og kliniske hudplejeprodukter.

Cosmo Laser har 6 klinikker i Danmark, og vi er mere end 80 kollegaer fordelt på Sjælland og i Jylland, som alle vægter et godt samarbejde, sammenhold og at hjælpe hinanden, så vi kan løfte i flok og opretholde den høje faglighed, som vi er stolte over at være kendte for.

Du kan blive en dygtig kosmetisk sygeplejerske, hvis du:

  • Er uddannet sygeplejerske og har en naturlig interesse for æstetik og hudpleje
  • Finder det helt naturligt at sætte kunden i centrum og skabe sublime kundeoplevelser
  • Kan lide at lytte og finde frem til kundens ønsker samt vejlede i diverse behandlinger og produkter
  • Brænder for at lære nye ting og udvide dine kompetencer
  • Er selvstændig, ansvarsbevidst og besidder en høj etik og moral
  • Har en positiv indstilling og et stærkt gå-på-mod

Vi tilbyder til gengæld:

  • Et spændende uddannelsesmiljø med høj faglig standard og mulighed for at blive en dygtig kosmetisk sygeplejerske med en attraktiv karrierevej, hvis du viser viljen og talentet
  • Registrering i permanent hårfjerning og Botox, samt uddannelse i Fire & Ice og SkinPen-behandlinger
  • Skønne og dygtige interne og eksterne undervisere, der glæder sig til at lære fra sig
  • Jobgaranti hos Cosmo Laser i en aspirantstilling fra februar 2026
  • Cosmo betaler for uddannelsen, men hvis du takker nej til job efterfølgende eller selv stopper inden for en aftalt periode, skal du betale for uddannelsen

Uddannelsen foregår i København. Efter afsluttet uddannelse vil du blive tilbudt en aspirantstilling på cirka 20 timer om ugen i en af vores klinikker på Sjælland med opstart den 1. februar 2026.

Du har mulighed for at varetage aspirantstillingen ved siden af dit nuværende job, indtil vi kan tilbyde dig en fuldtidsstilling, men du kan også vælge kun at arbejde de cirka 20 timer. Vi vil uddybe mulighederne nærmere under 1. samtale.

Uddannelsesstart:

Start: Februar 2026
Varighed: 7 uger (1 undervisningsdag om ugen á 6,5 time, om torsdagen)
Lokation: Ny Vestergade 1, 1471 København K
Vi ansætter løbende

Send en mail med dit CV og et par linjer om din motivation for jobbet til job@cosmolaser.dk.