Den Miljøterapeutiske Organisation ApS

Miljøterapeut til DMO Jyderup Private Heldagsskole – skab udvikling i trygge rammer

Har du en pædagogisk uddannelse, og vil du være med til at skabe trygge rammer og succesoplevelser for en gruppe elever? Målgruppen er psykisk sårbare elever, der profiterer af vores mentaliseringsbaserede miljøterapi. Vi møder vores elever anerkendende og omsorgsfuldt, med fokus på den enkeltes behov og udviklingspotentiale.

Så tilbyder vi lige nu muligheden for at blive en del af en organisation, hvor kerneopgaven er det centrale for alle.

Hos os får du mulighed for at,

  • gøre en forskel for elever med særlige behov, og hvor relationen til den enkelte er i centrum
  • blive en del af et fagligt fællesskab hvor supervision og mentalisering er en del af hverdagen
  • at bruge din faglighed og erfaring i behandlingsarbejdet, hvor anerkendelse, nærvær, trivsel og udvikling er elementer, som skaber vores værdier

DMO Jyderup Private Heldagsskole ligger i naturskønne omgivelser omkranset af både sø, skov, plantage og stisystemer, hvilket giver rig mulighed for at inddrage natur og friluftsliv i undervisningen. I naturen udfordres og trænes elevernes motoriske færdigheder, samt evnen til at samarbejde og indgå i fællesskaber. Vi bruger mange timer i det fri på blandt andet fisketure eller samling ved bålpladsen.

Bidrag til den faglige og personlige udvikling af vores elever

Din primære opgave er at være relationsskabende i undervisningen, hvor vi sammen skaber udviklingen. Vi følger folkeskoleloven, samt behandlings- og specialundervisningsloven.

Et bredt og helhedsorienteret samarbejde

Du bliver en del af en engageret medarbejdergruppe, hvor vi arbejder helhedsorienteret og har et tæt samarbejde med hinanden, forældrene og elevernes hjem.

Du ser værdi i at skabe gode undervisningsmiljøer

Du har en faglig relevant uddannelse og er i stand til at skabe en tryg relation i et klassemiljø, hvor det undervisnings- og behandlingsmæssige element er en stor del af skoledagens indhold.

  • Du har en stor lyst til at arbejde med netop vores målgruppe og at arbejde målrettet med den enkelte elevs faglige, personlige og sociale behov.
  • Du kan støtte eleverne i deres sociale og følelsesmæssige udvikling, herunder konflikthåndtering, trivsel og mestring af hverdagen.
  • Du kan arbejde mentaliseringsbaseret i en miljøterapeutisk ramme.
  • Du har gerne erfaring med vores målgruppe.
  • Gyldigt B-kørekort er en forudsætning for ansættelse.

Stillingen er på 37 t/uge og arbejdstiden er mandag-fredag og ca. 8-15.

Lyder det som noget for dig?

Vi er altid interesseret i at høre fra dig som potentiel medarbejder, og holder løbende samtaler.

Har du spørgsmål til ovenstående eller gerne vil høre mere om vores organisation, skal du være meget velkommen til at kontakte os på mail hr@dmo.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.