Lægerne Bell og Rask I/S
Aarhus C

Lægesekretær søges til Lægerne Bell & Rask – 30-37 timer pr. uge

Har du lyst til at være en del af vores lille, engagerede team, hvor kvalitet, faglighed og godt samarbejde er i fokus? Vi søger en erfaren lægesekretær til vores lægeklinik med tiltrædelse 01.12.2025.

Om os

Vi er en 2 mands kompagniskabspraksis på Frederiksbjerg i Aarhus C med ca. 3200 søde patienter. Vi er et lille team, hvor der udover 2 læger, er ansat en sygeplejerske, en SOSU og 5 medicinstuderende. Vi vægter faglighed og trivsel højt og tilstræber et tæt samarbejde med hjælpsomhed og tryghed med højt til loftet, så vi sammen får dagligdagen til at fungere. Vi overtog klinikken for ca 2 år siden og er fortsat i gang med en udvikling.

Dine arbejdsopgaver

  • Telefonvisitation og kontakt med patienter og samarbejdspartnere
  • Koordinering og booking af aftaler og kalender planlægning
  • Administrative opgaver med håndtering af e-mail, receptfornyelser, indleverede prøver, håndtering af indbakke og fakturering.

Vi søger en kollega der

  • Har en uddannelse som lægesekretær eller anden relevant erfaring.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret, er imødekommende og har lyst til at være med til at udvikle vores lille klinik.
  • Trives i et travlt miljø med varierende opgaver. At du har mod på nye og skiftende udfordringer i hverdagen og formår at bevare overblikket.
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager til en positiv stemning

Vi tilbyder

  • En stilling på 30–37 timer pr. uge
  • En arbejdsplads præget af samarbejde, humor og respekt
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Ansøgning

Send din ansøgning og CV via ansøgningsknappen senest d. 21.10 kl. 12. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på ovenstående mail.

Samtaler afholdes fredag d. 24.10 fra kl. 14 Vi glæder os til at høre fra dig!

De bedste hilsner fra Martin Bell Lybecker og Christina Rask Nors, Lægerne Bell & Rask, Assensgade 19, st.th. 8000 Aarhus C

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.