Anne Philipsen er ADHD-ekspert og “Huspsykiater” i Manu Sareens podcast om ADHD.

Anne Philipsen har siden 2007 udredt og behandlet over 1000 ADHD-patienter.

Vi er en lille klinik med dedikerede medarbejdere.

Vores primære patientgruppe er mennesker med ADHD.
Derudover har vi mange mennesker med andre lidelser som angst, OCD, depression, bipolar lidelse og autisme.

Vi udreder og behandler aktuelt kun patienter over 18 år, men ønsker at udvide med et børne-ungeteam.

Vi arbejder intensivt med vores patienter, indtil en vis stabilitet er opnået. Det betyder, at vi i starten af forløbet følger vores patienter ugentligt.
Herefter er der længere tid mellem samtalerne.
Hvor lang tid, og hvor mange samtaler er patientens beslutning.

Fordele ved ansættelse:

  • Du vil opleve arbejdsforhold, hvor vi på intet tidspunkt går på kompromis med kvaliteten.
  • Du vil blive virkelig grundigt oplært.
  • Klinikken er beliggende i Sorø, og tilbyder et helt unikt fællesskab alle faggrupper imellem samt et godt og sundt patientcentreret miljø.
  • 4 dages arbejdsuge - fri hver onsdag.
  • Arbejdstiden er kl. 8:15-16, fredag til 15:30.
  • 8 ugers betalt og fastlagt ferie.
  • Betalt frokostpause inkl. lækker frisklavet frokost, hvor hele klinikkens personale spiser sammen.
  • Meget tæt obligatorisk supervision og sparring med de andre faggrupper.
  • Du vil blive en del af et undervisningsteam, der underviser professionelle samt patienter og deres pårørende.
  • God stemning og høj faglighed er dagligt omdrejningspunkt.
  • Vores hjerner er klinikkens aktiv - de skal have omsorg og passes på.
  • Arbejde foregår i klinikken, i arbejdstiden.
  • Pauser, motion, god mad og grin er en daglig pligt.
  • Kurser er en del af arbejdet.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.