Destination Limfjorden
Nykøbing M, Struer eller Skive og mulighed for hjemmearbejde

Projektleder til destinationsudvikling

Er du god til at skabe fremdrift i komplekse projekter? Får du energi af tværgående samarbejder mellem virksomheder, borgere og kommuner – og har du blik for, hvordan turismeudvikling kan styrke både lokalområder og oplevelser?

Så skal du læse videre!

Vi leder efter en projektleder, der til en start kan drive to centrale udviklingsprojekter i Destination Limfjorden: Udviklingsplan Limfjorden og CoastLab. Du skal kunne skabe struktur, fremdrift og samarbejde – dels i en administrativ sammenhæng på tværs af partnere i projekterne, men også i eksekveringen og projektledelsen af arbejdet med vores udviklingsplan som skal lægge fundamentet for fremtidens turisme ved Limfjorden.

Timer: Fuldtid
Tiltrædelse: Primo 2026
Arbejdssted: Blandet (kontor – enten i Skive, Struer, Nykøbing Mors samt landevejen og hjemmefra)
Ansøgningsfrist: 31. oktober 2025, samtaler ultimo november

Hvis du kan genkende dig selv i dette, så er det dig vi leder efter!

Du har en naturlig evne til at skabe overblik og fremdrift. Du tænker to skridt frem og er bevidst om, hvordan projektet kan skabe reel værdi, når det skal fra plan til implementering.

Du trives med ansvar og tager ejerskab for dine opgaver. Du er typen, der følger tingene til dørs og sikrer, at der sker noget – også når det kræver vedholdenhed og koordinering.

Du er god til at samarbejde og skabe relationer. Du ved, at de bedste løsninger ofte opstår i dialogen – og du har en naturlig evne til at få folk med dig.

Du har blik for både strategi og praksis. Du kan se den store sammenhæng, men du har også viden om, hvordan man får ting til at ske i virkeligheden.

Dine ansvarsområder vil være:

  • Drive projektet Udviklingsplan Limfjorden i samarbejde med Morsø, Struer og Skive Kommuner samt Dansk Kyst- og Naturturisme.
  • Varetage projektledelsen af det fælles limfjordsprojekt; CoastLab i samarbejde med de øvrige tre Limfjordsdestinationer; Himmerland, Nordvestkysten og Nord og i samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme samt VisitDenmark.
  • Skabe struktur og fremdrift i projekterne både lokalt og på tværs af partnerne i projekterne.
  • Bidrage til strategisk destinationsudvikling både gennem projekterne og generelt i dit arbejde ved destinationen.
  • Være en tydelig og tillidsvækkende repræsentant i samarbejdet med vores samarbejdspartnere.

Hvad vi forventer af dig:

  • Du har erfaring med projektledelse – gerne inden for turisme, og erhvervsfremmesystemet.
  • Du kan drive komplekse projekter med mange interessenter og sikre fremdrift og kvalitet.
  • Du har erfaring med offentlige samarbejder samt politiske processer og beslutningsgange.
  • Du er god til at skabe relationer og samarbejde – og du trives med at være bindeled.

Om Destination Limfjorden og teamkulturen

I Destination Limfjorden arbejder vi som et tværkommunalt udviklingsselskab, med destinationsudvikling for øje. Vores arbejdsopgaver spænder derfor bredt fra branding og markedsføring, til forretnings- og destinationsudvikling, i et tæt samspil med det lokale erhvervsliv, det øvrige erhvervsfremmesystem og vores ejerkommuner.

Målet er klart: Vi skal udvikle vores egn med afsæt i turismen til gavn for både borgere og gæster. Destination Limfjorden er organiseret som en forening med godt 250 medlemmer og dækker de tre kommuner; Morsø, Struer og Skive. Vi har et rigtig godt samarbejde med både vores lokale erhvervsliv, erhvervsfremmepartnere og ikke mindst vores kommunale administrationer.

Vi er et team på 10 kollegaer, hvor vi har et højt fokus på det tværgående samarbejde i hverdagen, for at sikre at alle teamets kompetencer bringes i spil. Vi har også meget forskellige kompetencer, hvilket er vores styrke i det daglige, og det der gør, at vi kan varetage en bred portefølje af opgaver.

Hvad vi tilbyder:

  • Frihed under ansvar (den slags hvor vi faktisk mener det).
  • Et arbejdsmiljø hvor vi forsøger at forstå dig, på en sådan måde, at vi kan spille dig bedst muligt god ift. opgaver, ledelsesstil og teamkultur.
  • Flekstid og mulighed for hybridarbejde.

Kan du genkende dig selv i opslaget?

Så ser vi frem til at høre fra dig!

Spørgsmål?

Har du nogle spørgsmål, så kontakt venligst:

Rasmus Friis Sørensen
Direktør
Tlf. 9116 6043
Mail: rfso@destinationlimfjorden.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.