Tempur Sealy Danmark A/S
Aarhus C

Sleep Store Manager – TEMPUR® Sleep Store Aarhus

Vil du være med til at starte noget helt nyt – og gøre TEMPUR® Sleep Store til Aarhus’ nye destination for en bedre søvn?

Vi åbner en ny TEMPUR® Sleep Store i Ryesgade 8, 8000 Aarhus C, og vi leder efter en passioneret og initiativrig butikschef, der vil være med fra begyndelsen. Her får du chancen for at forme butikkens identitet, skabe unikke kundeoplevelser og gøre TEMPUR® til det naturlige valg, når aarhusianere søger bedre søvn.

Din rolle

Som Sleep Store Manager bliver du drivkraften bag butikkens succes. Du får frihed under ansvar til at udvikle butikskonceptet, planlægge inspirerende events og skabe en atmosfære, hvor kunderne føler sig set, hørt og hjulpet – hver gang.

Du får ansvar for:

  • At opbygge og drive en ny butik fra bunden
  • At butikken opnår sine definerede KPIer
  • At skabe TEMPUR® Sleep Store som en lokal destination for søvn, velvære og inspiration
  • At planlægge og afholde søvnevents, workshops og oplevelser for både private og erhverv
  • At sikre en salgsklar og indbydende butik – både visuelt og atmosfærisk
  • At lede og motivere dit team til at yde deres bedste

Hvem er du?

Du er en pioner med ledelseserfaring og flair for både mennesker og resultater. Du elsker at tage ansvar og har lyst til at skabe noget nyt – med struktur, energi og overblik.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra lignende rolle og er vant til at lede et team
  • Har forståelse for butiksøkonomi og ved, hvordan man driver en effektiv butik
  • Er kreativ og idérig, især når det gælder events og kundeoplevelser
  • Har solide IT-kompetencer og er fortrolig med Office-pakken og analyseværktøjer som Power BI
  • Er tryg i rollen som beslutningstager og ser muligheder frem for begrænsninger

Hvad tilbyder vi?

Hos TEMPUR® får du:

  • Muligheden for at være med fra starten og forme en ny butik
  • Et job med stor frihed under ansvar i en international virksomhed
  • Løbende træning og udvikling via vores TEMPUR® salgstræner
  • En arbejdsuge på ca. 37 timer fordelt mellem kl. 10.00 – 19.00 samt lørdage & søndage kl. 10.00 – 17.00 (Der må forventes aktiviteter uden for åbningstid i forbindelse med events)

Om TEMPUR®

TEMPUR® er verdens største madrasproducent med distribution i over 90 lande. I Danmark har vi hovedkontor i Odense, hvorfra du får support fra både marketing og kundeservice.

Klar til at tage næste skridt?

Vi glæder os til at høre fra dig! Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anja Find på telefon: 60 24 74 04 Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.