
HF og VUC Roskilde-Køge søger lærere til vores ordblindeafdeling samt til Dansk som andetsprog og FVU – faste og tidsbegrænsede stillinger
Du skal have lyst til og gerne erfaring med at undervise unge og voksne i et engageret, fagligt miljø med fokus på kvalitet og udvikling. Vores målgrupper spænder over en bred vifte af kursister/elever med store personlige, sociale og etniske forskelligheder, så du skal være fleksibel og åben over for at afprøve nye, differentierede tilrettelæggelser og arbejdsopgaver.
Vi har brug for lærere til følgende opgaver:
- Ordblindeundervisning i dansk og engelsk på bl.a. vores 3-årige HF for ordblinde samt ordblindetest og studiestøtte (SPS)
- FVU-dansk både på en af vores afdelinger og til vores boligsociale aktiviteter
- Dansk som andetsprog fra basis til 10. klasse-niveau
- Evt. kompetencer til at undervise i samfundsfag
Vi ser gerne, at du kan undervise i flere af fagene og/eller kan dække flere arbejds-/undervisningsområder.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du:
- Har en læreruddannelse eller tilsvarende
- I forhold til ordblindeområdet: enten er audiologopæd eller lærer med diplomuddannelse i ordblindeundervisning for voksne og både kan undervise i dansk og engelsk
- I forhold til FVU: har de obligatoriske moduler af diplomuddannelsen eller er ved at tage dem
- Har gode relationskompetencer og erfaring med vores målgrupper
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med højt ambitionsniveau og spændende udfordringer
- Et professionelt, fagligt miljø med kompetente, dygtige kolleger
- Gode muligheder for sparring i faggrupper og teams
- Plads til faglig og pædagogisk udvikling
- En dynamisk organisation med ca. 120 medarbejdere fordelt på vores afdelinger i Roskilde og Køge og med diverse undervisningsaktiviteter på virksomheder, andre uddannelsesinstitutioner samt i forskellige boligområder
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Vi forventer at ansætte lærere både til faste og tidsbegrænsede stillinger, og der kan være tale om både fuld tid og nedsat tid.
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt og gerne med opstart den 1. december 2025 eller umiddelbart herefter.
Har du spørgsmål til stillingerne kan du enten kontakte uddannelsesleder for ordblindeafdelingen Benedicte Ehmer på rbeh@vucroskilde.dk / tlf. 2219 7191 eller uddannelseschef for AVU, FVU og OBU Vibeke Refskov Olsen/tlf. 4027 8742.
Ansøgning sendes til job@vucroskilde.dk senest onsdag den 22. oktober kl. 12.00.
Samtaler afholdes torsdag den 30. oktober.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!