Hos United Group Manufacturing A/S søger vi en erfaren og engageret lagermedarbejder til vores moderne produktionsvirksomhed i Vejle. Som en del af vores lagerteam får du en central rolle i at sikre, at produktionen og logistikken kører smidigt – og at vores kosttilskud og plejeprodukter når sikkert frem til kunder i både ind- og udland.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Håndtering af varer og materialer på lageret.
  • Betjening af truck og varemodtagelse.
  • Plukning, pakning og klargøring af varer til produktion og forsendelse.
  • Samarbejde med både produktion og administration for at sikre en effektiv forsyningskæde.

Hvem er du?

Vi leder efter en struktureret og ansvarlig medarbejder, der kan holde hovedet koldt i travle perioder og bidrage positivt til samarbejdet på tværs af organisationen.

Krav:

  • Truckcertifikat.
  • Erfaring som lagermedarbejder.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Kan bevare overblikket i pressede situationer.
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider i spidsbelastningsperioder.
  • Er samarbejdsorienteret og kan indgå i et godt team.

Vi tilbyder dig:

  • Et fast fuldtidsjob i en familieejet virksomhed med korte beslutningsveje.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og trivsel er i centrum.
  • En varieret hverdag, hvor din indsats er afgørende for, at vi lykkes.
  • Arbejdstid: mandag-torsdag kl. 06.15-14.50, fredag kl. 06.15-11.30. Pauser mandag-torsdag 35 min., fredag 15 minutter, som er medarbejderbetalt.

Ansøgning

Bemærk henvendelser og ansøgninger kun via nedenstående link "Ansøg".

Stillingerne besættes løbende og opstart efter aftale, samtaler afholdes løbende. Ansøgningsfrist: 15. november 2025.

Arbejdssted:
United Group Manufacturing A/S
Ferrarivej 12
7100 Vejle


Om os:

United Group Manufacturing A/S er en dansk produktionsvirksomhed i vækst. Vi er 28 ansatte, hvoraf størstedelen arbejder i produktionen. Vi udvikler og fremstiller kosttilskud samt pleje- og hygiejneprodukter til både mennesker og dyr. Virksomheden er familieejet og en del af en koncern, der bl.a. omfatter Diafarm A/S og Kurm Pharma ApS.

Se mere på: www.diafarm.dk og www.kurmpharma.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.