
Aftermarket Sales Manager
Vær med til at drive vækst i en ambitiøs international virksomhed - Vi søger en Aftermarket Sales Manager
Vi vækster i Vestas industrial cooling og du kan blive en nøglespiller i vores udviklingsrejse. Dette er en unik mulighed for at få en stor indflydelse på, hvordan vi styrker vores indsats på aftermarket-området og bidrage til fortsat international vækst.
En rolle med ansvar
Som Aftermarket Sales Manager bliver du en del af ledergruppen i Vestas industrial cooling. Du får P/L- og budgetansvar på området og kommer til at integrere og balancere opgaver og ressourcer på tværs af lande og søsterselskaber - herunder et tæt samarbejde med Vestas aircoil.
Vi er ambitiøse og håber, at det tænder en ild i dig, når vi skriver, at du får en central rolle i at drive, udvikle og vækste vores aftermarket-forretning.
Dine ansvarsområder
Som Aftermarket Sales Manager, kan du forvente at:
- Koordinere, prioritere og sikre hurtig respons på forespørgsler fra aftermarket.
- Opsøge og udvikle markedet for serviceopgaver og salg af erstatningskølere.
- Udvikle marketingmateriale og deltage i messer.
- Opbygge og lede serviceteams med base i Tyskland.
- Planlægge og drive den daglig ledelse af serviceteams ifm. både nye installationer og service/vedligeholde af eksisterende anlæg.
- Være ansvarlig for at implementere service-/og plansystem.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegaer i Danmark, Rumænien, UK og USA samt skabe synergier på tværs af organisationen.
Det håber vi, at du kan bidrage med
- Erfaring fra en lignende branche og er i stand til at sikre fremdrift på flere opgaver.
- Besiddelse af stærke forhandlingsevner - diplomatisk men med gennemslagskraft.
- Evne til at kommunikere professionelt på tysk og engelsk.
- Proaktivitet, forandringsparathed, kommerciel styrke og teknisk indsigt.
- Erfaring med 365 F&O vil være en fordel, men ikke et krav.
Derfor skal du vælge os
- Du får en nøglerolle med stor indflydelse på forretningens udvikling.
- Du bliver del af en ledergruppe i en vækstorienteret, global virksomhed.
- Du får dedikerede kollegaer rundt om i hele verden og stærke muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Hvem du bliver en del af
Vestas industrial cooling er et datterselskab til Vestas aircoil og har siden 1985 leveret flere end 3000 køletårne til bl.a. energi-, fødevare- og medicinalvirksomheder over hele verden. Fabrikken med et areal på mere end 10.000 m2 under tag ligger i Lem ved Ringkøbing. Se mere på vestasindustrialcooling.com
Nysgerrig på rollen?
Hvis denne rolle lyder som noget for dig, så søg direkte via LinkedIn. Vi indkalder til samtale løbende og lukker stillingen, når vi har fundet det rette match. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Generalist, Naja Nissen på nkn@vestas-aircoil.com eller CEO, Claus Munkholm på cm@vestas-vic.com.
Vi glæder os til at høre fra dig!