
Lagermedarbejder med truckcertifikat søges – Fuldtid
Vil du have et stabilt job i en virksomhed i vækst – og samtidig bruge din erfaring til at skabe struktur og overblik i hverdagen? Vi søger en engageret lagermedarbejder med truckcertifikat, der kan kombinere overblik, ordenssans og praktisk håndelag i hverdagen.
Om jobbet
Du får en central rolle i vores logistikfunktion, hvor vi håndterer både toldvarer og almindelige forsendelser. Dine opgaver spænder bredt, og vi lægger vægt på ansvar, samarbejde og kvalitet.
Dine primære opgaver:
- Modtagelse og afsendelse af varer
- Tømning og fyldning af containere (fysisk krævende arbejde)
- Arbejde i vores WMS-system (registrering, lokationer, scanning)
- Lageroptælling og kvalitetssikring
- Løbende koordinering med administrationen for at sikre effektivt vareflow
Vi tilbyder
- En stabil fuldtidsstilling med faste arbejdstider (08.00–16.00, mandag–fredag)
- Varierede opgaver, hvor din erfaring bliver værdsat
- En uformel og positiv arbejdskultur, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden stærke
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
Vi forestiller os, at du
- Har et gyldigt truckcertifikat
- Har erfaring fra lagerarbejde og gerne kendskab til WMS-systemer
- Har sans for orden, sikkerhed og detaljer
- Er fleksibel og trives med fysisk arbejde (løft, stående/gående arbejde)
- Taler flydende dansk
- Bidrager med en positiv energi og tager ansvar i en travl hverdag
Om os
ICV Commerce Group er koncernens moderselskab og driver et 3PL-lagerhotel i Greve. Vi servicerer både vores datterselskaber og internationale virksomheder. Hos os er ingen dage ens, og vi værdsætter medarbejdere, der tager ansvar, finder løsninger og bidrager til et stærkt fællesskab.
Ansøg nu!
Send din ansøgning allerede i dag via 'Ansøg' nedenfor – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.