
Barselsvikariat: Teknisk designer
Vi søger en ny kollega til et spændende og udviklende barselsvikariat i en interessant virksomhed, hvor vi har travlt, men samtidig værner om et godt arbejdsklima.
Dansk Wilton A/S er en moderne produktionsvirksomhed indenfor specialdesignede tæppeløsninger til Hospitality-industrien som omfatter krydstogtskibe, hoteller og biografer. Der er tale om en velkonsolideret, familieejet virksomhed, som indenfor sin niche har en markedsledende position på det globale marked. Vi har domicil i Herning, hvor også al produktion er samlet.
Stillingen
Du vil indgå i et team af 4 designere, hvor du efter oplæring vil varetage følgende overordnede ansvarsområder og primære arbejdsopgaver:
- Færdiggørelse af vores mange kundeprojekter til produktion – herunder bl.a. optegning og forberedelse af designs og produktionsfiler m.m.
- Tæt og daglig koordinering med de øvrige designere omkring daglige opgaver, prioritering af samme, samt overlapning ved sygdom/ferier m.m.
- Support til virksomhedens sælgere samt agenter, distributører og partnere omkring designudvikling
- Arbejde med virksomhedens IT relaterede designværktøjer – herunder løbende sikre opdateret viden om Texcelle i relation til produktionsklargøringen
- Support til ad hoc-opgaver på produktionskontoret – i forbindelse med planlægning, disponering, generel opfølgning i produktionen mm.
Forventninger til din profil
Du er detaljeorienteret, videbegærlig og forstår at skabe overblik og struktur for dine mange opgaver i en travl hverdag, hvor det er vigtigt at planlægge og prioritere. Det er vigtigt, at du har en interesse for det tekniske i en designproces og en god teknisk forståelse.
Som person er du nysgerrig, positiv, serviceminded og værdsætter at samarbejde med forskellige kollegaer internt.
Herudover er det en forudsætning, at du behersker engelsk, i både skrift og tale og at du er en habil IT-bruger i forhold til at sætte sig ind i Dansk Wiltons designprogrammer. Hvis du har erfaring med photoshop eller andre værktøjer, herunder måske AI, vil det være en fordel.
Vi forestiller os, at du måske har en uddannelse som Designteknolog, Tekstildesigner, Konstruktør eller noget helt tredje.
Vi tilbyder
Et spændende og udviklende barselsvikariat i en interessant virksomhed, hvor vi har travlt, men samtidig værner om et godt arbejdsklima. Omgangstonen er uformel og samarbejdsorienteret.
Løn forhandles individuelt efter kvalifikationer. Pakken inkluderer naturligvis pension og sundhedsforsikring.
Tiltrædelse og varighed
Tiltrædelse: Hurtigst muligt og senest 1. november.
Varighed: Forventet 10 måneder
Timer: Min. 32 timer/ugen
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO, Lone Ditmer på 26154548. Hvis du er interesseret i stillingen, så send din motiverede ansøgning og CV på mail til: LD@dansk-wilton.dk.
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.