Kalundborg Friskole
Kalundborg

Lærer og/eller pædagog søges til Kalundborg Friskole

Hos os er fællesskabet hjertet i hverdagen – vi bærer hinanden, vi tager ansvar, vi viser mod, og vi møder hinanden med respekt. På Kalundborg Friskole tror vi på, at børn udvikler sig bedst i et miljø, hvor liv, lyst og læring går hånd i hånd, og hvor både faglighed og fællesskab står stærkt.

Vi søger nu 2 nye kollegaer, der kan se sig selv i flere forskellige kombinationer af opgaver. Stillingen kan tilpasses dine kompetencer og interesser – og vi hører meget gerne fra dig, uanset om du først og fremmest er lærer, pædagog eller begge dele.

OM STILLINGEN

Du vil blive en vigtig del af både undervisnings- og fritidslivet på skolen. De to stillinger kan sammensættes på forskellig vis og opgaverne skal blandt andet omfatte:

  • Undervisning i tysk og/eller billedkunst på flere klassetrin
    (1.–9. klasse).
  • Opgaver i SFO (fortrinsvis eftermiddag) for børn i 0.–4. klasse.
  • SPS støttefunktioner i undervisningen.

Vi ser det som en styrke, at stillingen kan formes, så dine personlige og faglige kompetencer bringes i spil – og så du får mulighed for at præge både undervisning og fællesskab.

VI LEDER EFTER DIG, DER...

  • møder børn og unge med nærvær, empati og nysgerrighed.
  • brænder for dit fag og har lyst til at formidle det med engagement.
  • er lærerfagligt dygtig – med blik for undervisning, klasserumsledelse og relationsarbejde, så fagligheden styrker det hele menneske.
  • kan tage ansvar – både for elevernes faglige og menneskelige udvikling og for fællesskabet i skole og SFO.
  • ser styrken i forskellighed og bidrager til et trygt, inkluderende miljø.
  • tør tænke nyt, vise mod og dele dine idéer.
  • har lyst til at bruge dine egne interesser i SFOen – fx musik, natur eller kreative fællesskaber – til at berige børnenes hverdag.

OM KALUNDBORG FRISKOLE

Vi er en Grundtvig-Koldsk friskole med ca. 215 elever fra 0.–9. klasse og en SFO for børn i 0.–4. klasse. Vi bygger på det levende ord, på fortælling og dialog, og vi tror på, at børn dannes i mødet med mennesker, der ser og anerkender dem. Hos os er værdier ikke blot ord på papir – de mærkes i måden, vi er sammen på, og i måden, vi deler ansvar, glæder og udfordringer.

PRAKTISK INFORMATION

  • Der er tale om 2 stillinger, og udgangspunktet er en fuld tid og en ca. 80%, og der aftales nærmere afhængigt af opgaver og kompetencer.
  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
  • Ansøgningen indsendes via jobindex.dk senest 9/11 2025.
  • Løn og ansættelse følger Aftale mellem AFG (Aftalefællesskabet, BUPL - FOA for Frie Grundskoler) og AE (Aftaleenheden ved frie grundskoler) samt fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC.

SPØRGSMÅL

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

  • SFO-leder Morten på 21 65 48 83
  • Skoleleder Karsten på 23 64 00 35

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at møde en kollega, der vil være med til at bære, præge og udvikle vores fællesskab.

Læs mere om skolen på www.kalfri.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.