
Administrativ medarbejder med stort A
Vi søger en serviceminded administrativ medarbejder, der gerne vil udfordres med mange forskellige opgaver.
Vi har en uformel omgangstone, godt kollegialt samvær, hjælper hinanden og bevarer overblikket, når det går stærkt.
Vi er dagligt i kontakt med både vores deltagere, undervisere og samarbejdspartnere, som vi hjælper med alle former for administrative opgaver, bl.a. i form af:
- Kursuskoordinering
- Markedsføring
- Lokalebooking
- Besvare telefonopkald
- Tage imod deltagere og undervisere på kontoret
Derudover vil der være følgende arbejdsopgaver:
- Div. administrative opgaver
- Support til ledelsen i forhold til HR
- Organisering af events / foredrag og debatter
- Arbejde med IT-systemer (gerne kendskab til ASA)
- Specialeprojekter med meget mere
Vi søger en kollega, der har et højt serviceniveau, gode IT-kundskaber, kan løbe stærkt i perioder, fleksibel, god menneskelig forståelse, godt humør samt at kunne arbejde med fortrolige oplysninger.
Vi tilbyder et selvstændigt job på 30 timer ugentligt, grundig oplæring og gode kollegaer, samt forskellige personalegoder, vi bor i dejlige, historiske lokaler placeret centralt på Frederiksberg.
Arbejdstiden ligger mandag til fredag fra kl. 08.30 til 14.30 inkl. frokostpause.
Løn aftales individuelt efter 2. samtale.
Ved spørgsmål til stillingen kontakt direktør John Kalo på telefon +45 49 76 31 01 på hverdage fra kl. 8.30-14.00.
Din ansøgning og CV skal sendes senest d. 9. november 2025.
Bemærk, at ansættelsessamtalerne afholdes i løbet af december måned.
Stillingen er til besættelse d. 2. januar 2026 eller efter aftale.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.