
Deltids konsultationssygeplejerske på Østerbro
Søges til almen praksis pr. 1. november eller 1. december 2025.
Vi søger en erfaren og engageret konsultationssygeplejerske med stærke kliniske kompetencer og lyst til at arbejde selvstændigt med kroniske patienter, forebyggelse og akutte konsultationer.
Du skal være fleksibel, empatisk og kunne indgå i et dynamisk team med fokus på høj kvalitet og godt samarbejde.
Krav til ansøger
- Du skal være uddannet sygeplejerske og have gyldig autorisation fra Sundhedsstyrelsen.
- Du har erfaring fra almen praksis og kendskab til arbejdsgange og sygdomsbilleder såsom KOL, diabetes, hypertension, sårpleje, børnevaccinationer og håndtering af ældre kroniske patienter i samarbejde med hjemmeplejen.
- Flair for IT. Vi bruger systemet Clinea.
- Indstillet på 32 timer fordelt på uges 5 arbejdsdage.
Kliniske færdigheder
- Du kan udføre selvstændige konsultationer, herunder årskontroller af kroniske patienter og hjemmebesøg.
- Du kan varetage blodprøver, urinprøver, EKG, vaccinationer, sårskift og spirometri.
- Du kan identificere alarmsymptomer og reagere relevant.
Personlige egenskaber
- Du er selvstændig og ansvarsbevidst og kan planlægge og gennemføre egne konsultationer sikkert og i overensstemmelse med nationale vejledninger.
- Du er en god kommunikator og kan tale med patienter i alle aldre og fra forskellige baggrunde – også i sårbare situationer – både på dansk og engelsk.
- Du har gode samarbejdsevner og trives i et team med læger, jordemoder og sekretærer.
- Du kan bevare overblikket og tilpasse dig i travle situationer.
Om os
Alexandria-Klinikken ligger i hjertet af Østerbro – tæt ved søerne og kun 5 minutters gang fra metroen. Vi flyttede 1. januar 2024 til nye, smukke lyse lokaler.
Vores team består af to speciallæger i almen medicin, en jordemoder, en bioanalytiker og et hold dygtige medicinstuderende, som bl.a. varetager sekretærfunktionen på skift. Klinikken deltager også i efteruddannelsen af læger.
Vi deler desuden kliniklokaler med en psykiater, som er til stede et par gange om ugen. Vi vægter høj faglighed, faglig sparring og supervision – og ikke mindst et tæt og godt kendskab til vores ca. 3200 søde patienter. Det skal være både sjovt og rart at gå på arbejde. Vi har sommerfester, julefrokoster, personalemøder efter behov og starter i efteråret et forløb med klinikbaseret gruppeefteruddannelse.
Løn
Efter kvalifikationer.
Ansøgningsfrist
20. oktober 2025.
Ansøgning sendes via knappen "Ansøg".
Samtaler afholdes løbende.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Rikke Skjelborg på rikke@alexandria-klinikken.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.