
Rådgiver til Social Sundhed Viborg
Vil du være med til at skabe mere lighed i sundhed – helt tæt på mennesker og hverdagen?
Vi søger en engageret, struktureret og relationelt stærk rådgiver, der kan understøtte Social Sundheds kerneopgave i Viborg: at sikre følgeskab og støtte, som gør det trygt at møde op i sundhedsvæsenet – og samtidig være med til at udvikle vores lokale indsats i stærkt samarbejde med Hospitalsenheden Midt.
Om Social Sundhed
Social Sundhed er en landsdækkende civilsamfundsorganisation, der bygger bro for mennesker i sårbare positioner i mødet med sundhedsvæsenet. Vi arbejder både her og nu med følgeskab og rådgivning og langsigtet med at uddanne frivillige brobyggere og styrke fremtidens sundhedsprofessionelle.
Kerneopgaven er dit ansvar
- Rådgivningstelefonen er åben alle hverdage kl. 8.00-15.30 og opleves som tilgængelig, kompetent og tryg – for mennesker med behov for følgeskab, pårørende, fagprofessionelle og brobyggere.
- Brobygning fra første kontakt til opfølgning sker ordentligt, koordineret og med blik for den enkeltes behov.
- Frivilligledelse: Du leder og motiverer brobyggerne, klæder dem på til opgaverne og understøtter både brobygning, relationer og refleksion/læring.
Dine opgaver:
Bemande og koordinere
- Bemande og koordinere via rådgivningstelefonen (i tæt samarbejde med Social Sundhed Midt)
- Afdække behov, matche og planlægge brobygning: briefe og debriefe brobyggere
- Træde til som brobygger og give følgeskab til/fra aftaler ved behov
- Registrere indsatser og sikre systematiske data til dokumentation og læring
Hverve og understøtte frivillige brobyggere
- Hverve, undervise og motivere frivillige brobyggere blandt studerende fra de lokale sundhedsuddannelser og blandt erfarne sundhedsprofessionelle
- Facilitere informationsmøder, brobyggeraftener og undervise på vores forberedende grundkursus
- Understøtte læring, refleksion og trivsel i brobyggernetværket løbende
Understøtte lokalt samarbejde
- Skabe og vedligeholde relationer på tværs – mennesker, pårørende, fagprofessionelle og samarbejdspartnere
- Samarbejde tæt med medarbejdere på Hospitalsenheden, Midt, Viborg om både konkrete brobygninger og om visioner og mål for samarbejdet
Om dig
Du kan se dig selv i det meste af det nedenstående:
- Har en sundheds- eller socialfaglig baggrund – gerne kombineret med erfaring fra civilsamfund og frivillighed
- Har erfaring med at arbejde med mennesker i sårbare livspositioner
- Er relationelt stærk, rolig og tydelig – skaber tryghed og tillid i samtaler og samarbejde
- Trives med at koordinere, drifte og forbedre – og kan bevare overblikket i travle perioder
- Kan facilitere grupper og undervise kort og præcist
- Er ordentlig, nysgerrig og ansvarsbevidst – med blik for både detaljen og retningen
- Arbejder selvstændigt, men værdsætter sparring i et lille team
- Fortrolig med enkel registrering og dokumentation
Vi tilbyder
- En meningsfuld stilling tæt på kerneopgaven – hvor din indsats gør konkret forskel
- Høj grad af tillid og handlefrihed – med faglig sparring og kollegaskab
- Arbejdsplads på Hospitalsenheden Midt, Viborg
- En arbejdsplads i civilsamfundet med fokus på bæredygtig drift, kvalitet og trivsel
Løn og vilkår
- Stillingen er på 37 timer pr. uge, med tiltrædelse senest 01. december 2025.
- Aften- og weekendarbejde kan forekomme i forbindelse med oplæg, informationsmøder og brobyggerarrangementer.
- Vi er ikke lønførende, men vi er værdidrevne og arbejder for en god, bæredygtig arbejdsplads for ledere, medarbejdere og frivillige brobyggere.
Ansøgningsfrist og samtale
Send motiveret ansøgning og CV med relevante bilag til jobmail@socialsundhed.org senest 19.10.25 kl. 23.59. Skriv ”Rådgiver Viborg” i emnefeltet.
Proces og samtaler
- Vi udvælger kandidater til samtale torsdag den 23.10.2025 og kontakter dig telefonisk samme dag, hvis du inviteres.
- 1 samtalerunde: fredag den 24.10.2025
- Evt. 2. samtalerunde: mandag den 27.10.2025
- Ansættelse sker under forudsætning af tilfredsstillende referencer, som vi indhenter efter aftale med dig
- Samtaler afholdes i Viborg
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder, Anja Holt på tlf. nr. 91 52 00 49
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion og alder