
Teknisk Support Specialist
Har du en teknisk baggrund, erfaring med fejlsøgning og en serviceminded tilgang? Så er stillingen som teknisk supportmedarbejder måske noget for dig.
Som en del af vores tekniske afdeling vil du få en central rolle i at sikre, at vores kunder altid oplever hurtig og kompetent hjælp. Du får også en stor kontaktflade internt i virksomheden, hvor du er behjælpelig med teknisk support til vores salgs- og driftsafdelinger.
Hos os er der plads til fleksibilitet – du kan kombinere hjemmearbejde med tilstedeværelse på vores kontor i Vejle.
Om jobbet
Som Teknisk Support Specialist hos Nortec bliver du en central del af vores tekniske afdeling og fungerer som bindeled mellem vores produkter og kunderne. Du vil primært arbejde med support og fejlsøgning på vores professionelle vaskeriløsninger, ladestandere til elbiler og udendørs serviceudstyr. Dine opgaver vil blandt andet omfatte håndtering af kundehenvendelser via telefon, mail og ticket-systemer, vejledning i brug af både hardware og software, samt installation og opdatering af tekniske løsninger. Du vil også samarbejde tæt med kolleger i salgs- og driftsafdelingerne for at løse komplekse problemstillinger og dokumentere løsninger, guides og FAQ, så viden bevares internt. Jobbet kombinerer praktisk teknisk arbejde med it-relaterede opgaver og giver dig mulighed for at arbejde med en bred vifte af produkter og systemer i en dynamisk virksomhed.
Tasks
- Besvare og håndtere henvendelser fra kunder via telefon, mail og ticket-system (fx Zendesk eller lignende).
- Fejlsøgning, problemløsning og vejledning af kunder i brug af vores produkter og løsninger.
- Samarbejde tæt med resten af organisationen for at løse komplekse tekniske problemstillinger.
- Dokumentation af henvendelser, fejl og løsninger, så viden bevares internt.
- Bidrage til udvikling af guides, FAQ og anden dokumentation, der hjælper kunderne til selvhjælp.
- Support til kolleger i salgs- og driftsafdelingerne, når der er brug for teknisk viden.
Requirements
- Har en teknisk baggrund, fx som elektriker, tekniker, it-supporter eller lignende.
- Har erfaring med teknisk support, fejlsøgning eller kundeservice.
- Er serviceminded, tålmodig og god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.
- Kan bevare overblikket i pressede situationer og arbejder struktureret.
- Trives i et miljø med mange forskellige opgaver og kontaktflader.
- Har gode it-kundskaber og flair for at lære nye systemer.
Benefits
Spændende job
Et spændende og udviklende job i en moderne virksomhed, hvor du har store muligheder for selv at præge din hverdag, herunder mulighed for hjemmearbejde i et vist omfang.
Sundt arbejdsmiljø
Et travlt, kreativt og engageret arbejdsmiljø i en dynamisk organisation, hvor vi har en professionel, uformel og humoristisk omgangstone.
En solid opstartsplan
Vi sørger for at tilrettelægge en opstartsplan, så du bliver oplært og rustet til at kunne udføre dit job på bedste vis.
Gode personlige vilkår
Vi forhandler løn- og ansættelsesvilkår individuelt.
Sociale arrangementer
Der er løbende nye og sjove sociale arrangementer, der bliver planlagt af vores kreative festudvalg.
Bliv en del af Nortec og bliv en del af en virksomhed, der står for høj service, holdbare løsninger og stilrent design - og som gør hverdagen bedre en dag ad gangen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.