
Økonomi- og IT-chef
Har du erfaring med at drive økonomistyring, business controlling og IT? Som økonomi- og IT-chef bliver du en nøglespiller i Valsemøllens fortsatte udvikling. Du får ansvaret for økonomifunktionen og administrativt IT og bliver en del af ledergruppen med reference til den adm. direktør.
Om stillingen
Stillingen byder på en spændende kombination af ledelse, forretningsnære analyser og strategiske projekter. Vi søger derfor en leder, der kan kombinere strategisk indsigt med operativ styring, så både økonomistyring, IT-systemer og rapportering fungerer optimalt.
Du får ansvaret for Valsemøllens økonomi- og IT-afdeling, som består af fire medarbejdere. Afdelingen varetager økonomistyring, bogholderi samt administrativt IT-udstyr, -systemer og -sikkerhed.
Din rolle indebærer et stærkt fokus på business controlling, hvor du med udgangspunkt i både finansiel og produktionsmæssige data udvikler og implementerer værktøjer, data og processer til at optimere produktionen og forretningen.
Hvis du kan se dig selv i et alsidigt arbejdsliv, hvor daglig drift, data-drevne analyser, ledelse og strategisk sparring går hånd i hånd, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være
- Økonomistyring, budgetter, forecast samt måneds- og årsregnskaber.
- Business controlling med fokus på produktion, logistik, indkøb og salg.
- Koncernrapportering og likviditetsanalyser.
- Drift og udvikling af Business Central og Microsoft 365 systemer.
- Personaleledelse, HR og udvikling af afdelingen.
- Kontakt til revisor, bank og forsikring.
- Bidrage til ESG-rapportering gennem datagrundlag og systemunderstøttelse.
Din profil
Vi forstiller os, at du i dag arbejder som økonomichef, business controller eller lignende, og derudover har
- Erfaring med finansiel controlling samt controlling i en produktionsvirksomhed.
- Erfaring som IT-chef for ERP (gerne Business Central), BI rapporter og Microsoft 365.
- Ledelseserfaring fra en økonomifunktion.
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund (revisor, HD, cand.merc. eller tilsvarende).
- Som person er du analytisk, strategisk og resultatorienteret – men samtidig pragmatisk og tålmodig.
- Du er struktureret og arbejder selvstændigt, men du trives også med at skabe relationer og samarbejde på tværs af organisationen.
Vi tilbyder dig
- En nøglerolle i virksomhedens ledelse, hvor du kan være med til at præge retningen og udvikle virksomheden.
- Attraktive ansættelsesvilkår, herunder pensionsordning og sundhedsforsikring.
- En arbejdsplads med engagerede kolleger, høj faglighed og korte beslutningsveje.
Vi indkalder løbende til samtaler og lukker jobannoncen når den rigtige er fundet, så skynd dig gerne at søge, hvis stillingen er noget for dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.