
Sales supporter, Brabrand
Tager du ejerskab for dine opgaver, og har du styr på detaljerne i din kontakt med kunderne? Så skal du søge stillingen som Fischer Gardiners nye sales supporter.
Du bliver en vigtig del af vores salgsafdeling med ansvar hovedsageligt for salg af gardiner og indvendig solafskærmning. Vi er en professionel og erfaren afdeling på i alt syv personer, fordelt mellem Jylland og Sjælland.
Dine opgaver
Du får en selvstændig rolle, hvor det forventes, at du har styr på dine ansvarsområder og følger dine opgaver sikkert til dørs. Dine primære opgaver bliver:
- Sikring af salgsleverancen: Når ordren bliver en realitet, sikrer du udførelsen, lige fra ordrebekræftelsen til planlægningen af montagen, herunder også kontakten til eventuelle leverandører og koordinering med øvrige afdelinger.
- Sælgersupport: Du taler med kunderne og samarbejdspartnerne på vegne af vores salgskonsulenter, og du støtter op om deres arbejde ved f.eks. at arrangere aftaler og bekræfte ordrer.
- Kundeservice: Du svarer på henvendelser, som kommer ind til Fischer Gardiners hovedtelefon og -mail.
- Ad hoc-opgaver: Du trives også med opgaver, der kan række ud over jobbets faste rammer.
Om dig
Vi søger en kollega, som tager ansvar og har orden i sine ting. Du har erfaring med telefonsupport og kommer desuden med en baggrund fra enten kundeservice, internt salg eller salgssupport. Du arbejder struktureret, er selvkørende og har blik for både detaljer og deadlines. Vi lægger desuden vægt på, at du:
- Motiveres af at levere en god oplevelse for kunderne.
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
- Er løsningsorienteret, struktureret og god til at bevare overblikket.
- Taler og skriver godt dansk og engelsk.
- Har en god og intuitiv brugerforståelse for IT-systemer.
Vi tilbyder
Hos Fischer Gardiner bliver du en del af en sund, familieejet koncern med en flad organisation og en uformel omgangstone. Vi tilbyder dig desuden:
- Et godt arbejdsmiljø præget af respekt, samarbejde og hjælpsomhed.
- Et job med gode, faste rammer og med fokus på egen udvikling.
- Frokostordning, frugt, kaffe, sociale arrangementer og julefrokost med ledsager.
- God pensionsordning og sundhedsforsikring.
Ansøgning
Send dit CV senest d. 26. oktober 2025. Vi forventer ikke en skriftlig ansøgning; det er tilstrækkeligt med dit CV. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Signe Kjøller Tønnesen, salgschef i Fischer Gardiner, på sck@fischergroup.dk
Vi forventer at afholde samtaler i uge 45 og 46.
Om Fischer Gardiner
Fischer Gardiner er en del af Fischer Group, som er en dansk, familieejet koncern og en af Skandinaviens største virksomheder inden for gardiner og ind- og udvendig solafskærmning. Koncernen består af 10 selskaber og er kendt for vores brands Fischer, Kurage og Blendex. Vi producerer på egen fabrik, og produkterne forhandles i hele Europa, for nuværende primært i Skandinavien. Læs mere på fischergardiner.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.