Den frie Lærerskole
Vester Skerninge

Ernæringsassistent

Den frie Lærerskole søger en ernæringsassistent til at indgå i vores køkkenafdeling.

Vi søger en engageret og dygtig ernæringsassistent, som vil være med på holdet i et køkken med moderne og sæsonrelateret velsmagende mad tilberedt af friske og minimalt forarbejdede råvarer, og et perspektiv om bæredygtighed.

Om dig

  • Du er uddannet ernæringsassistent eller lignende relevant uddannelse.
  • Du er imødekommende, og kan indgå i relationer med både skolens studerende og ansatte.
  • Du har mod på at tage del i udviklingen af skolens køkken og kostområde.
  • Du har erfaring fra lignende arbejde, gerne inden for skoleområdet.
  • Du kan både arbejde selvstændigt og sammen med andre.
  • Du har en stærk sans for detaljer og dedikation til at levere kvalitetsmad.

Om stillingen

Den frie Lærerskole bespiser ca. 250 mennesker 200 dage om året, primært i form af en fælles frokost.

Arbejdstiden ligger her i udgangspunktet i dagtimerne. Samtidig har vi i løbet af året kurser og større arrangementer, hvor der kan være tale om aften- og weekendarbejde, dog i et mindre omfang. Du skal indgå i alle dele af disse arbejdsopgaver og stillingen kræver en vis fleksibilitet.

Den frie Lærerskole er en læreruddannelse, der retter sig mod at uddanne lærere til friskoler, efterskoler og højskoler. Læs mere om Lærerskolen på www.laererskolen.dk

Vi tilbyder:

  • En spændende og varieret arbejdsdag i et hjemligt skolemiljø.
  • Engagerede kolleger og en god arbejdskultur.
  • En stilling med en ansættelsesgrad på 90%.
  • Løn- og ansættelsesvilkår følger aftale mellem Kost- og Ernæringsforbundet og Finansministeriet samt skolens lokale aftale.

Ansøgning:

  • Ansøgningsfrist: mandag 20. oktober kl. 12.00
  • Ansættelsessamtaler: mandag d. 27. oktober
  • Ansættelsesstart: 1. december 2025.

Ansøgning inkl. bilag sendes til stillinger@laererskolen.dk og mærkes i emnefeltet ’Ernæringsassistent’.

Du er velkommen til at kontakte køkkenleder Lenette Kronesgård for yderligere oplysninger på tlf.: 2320 9246