Mandecentret Botilbud ApS
Slagelse

Struktureret og empatisk visiterende koordinator søges til Mandecentret Sjælland

Brænder du for at blive omdrejningspunkt i en organisation, hvor empati og personlig service er i højsædet? Så kan vi tilbyde dig en unik mulighed for at blive visiterende koordinator ved Mandecentret Sjælland.

Du bliver et helt centralt bindeled i vores afdeling og ofte den første stemme og det første ansigt manden møder.

Dine opgaver

Dine primære opgaver ligger i vores modtagelse, hvor du er den første, vores brugere taler med. Det er derfor vigtigt, at du kan lytte, har menneskelig indlevelse og forstår at håndtere og hjælpe mennesker, der har akut behov for hjælp.

Du er tydelig i din kommunikation – også i telefonen, så du får de nødvendige oplysninger i forhold til at visitere manden videre til en af vores rådgivere.

Vi er en lille arbejdsplads med et stort behov for en koordinator, der kan strukturere vores hverdag. Du har lyst og evne til at lave bookingsystemer og hjælpe os med at vores hverdag kan have fokus på mændenes behov.

Eksempler på opgaver som visiterende koordinator kan være følgende:

  • Modtagelse af den enkelte mand, hvad enten det er via telefon, mail eller personligt fremmøde
  • Foretage en kort vurdering af mandens situation og behov, samt indfange alle relevante oplysninger og bekymringer
  • Henvisning til enten interne eller eksterne indsatser
  • Deltage i interne møder
  • Bistå diverse henvendelser fra øvrige beboerne og deres børn
  • Kalenderoverblik, vagtplanlægning og strukturere de ansattes hverdag
  • Kontakt til husets leverandører og opfølgning på aftaler, herunder indkøb
  • Assistere med diverse sekretæropgaver
  • Ansvarlig for kontorartikler
  • Fakturahåndtering
  • Pakke- og posthåndtering
  • Koordinere opgaver omkring de frivillige
  • Assistere med indkøb, diverse administrative og praktiske opgaver
  • Assistere forstanderen med ad hoc-opgaver

Om dig

Der kan være mange veje ind til jobbet, du har måske en baggrund som lægesekretær, socialrådgiver, socialformidler eller lignende.

Det er vigtigt, at du fremstår imødekommende og hjælpsom. Du har empati og er i stand til at arbejde selvstændigt og proaktivt.

Vi forventer desuden at:

  • Dit servicegen smitter, du tager ansvar og følger opgaverne til dørs og er opsøgende, når du oplever, der er behov for det
  • Er afklaret med at opgaverne er visiterende og primært administrative
  • Du er udadvendt, smilende og god til at kommunikere med kolleger på alle niveauer, både mundtlig og skriftligt
  • Du er fleksibel og løsningsorienteret
  • Du er fortrolig med MS Office-pakken og deltaplan
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til Servicelovens §§ 109 og 110,
  • Du har lyst og evne til at skabe struktur og rammer
  • Du skal koordinere de frivilliges indsats i Mandecentret
  • Du har kendskab til GDPR

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder et spændende job i et uformelt arbejdsmiljø med tid til mændene og det kollegiale. Du får engagerede kollegaer og et dejligt uformelt arbejdsklima med både respekt og humor. Som medarbejder i Mandecentret får du to omsorgsdage årligt, høj trivsel med god social kapital og Helbredssikring i PFA.

Startdato: 1. december 2025, eller hurtigst muligt. Arbejdssted: Fruegade 3, 4200 Slagelse Arbejdstid: 37 timer om ugen, fordelt på 5 dage. Telefontid: 08.30-15.30.

Ansøgningsproces

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og CV via ”QuickApply i Jobindex”. Din ansøgning skal være os i hænde senest den 20.10.25. Vi holder samtaler i uge 43 og 44.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Daniel Kristensen på tlf. 5455 0108 eller mail dek@mandecentret.dk.

Se mere på www.mandecentret.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.