Advokatcentret v/Advokat Thorbjørn Philippsen
Sønderborg

Sekretær, advokatsekretær/-elev eller bogholder søges

Advokatcentret i Sønderborg søger en sekretær/advokatsekretær/-elev.

Hvis du kan nikke ja til det meste af nedenstående, er du meget velkommen til at fremsende en ansøgning til os.

Dine kvalifikationer

  • Du er uddannet advokatsekretær (eller ønsker at blive det) eller bogholder,
  • Du kan arbejde selvstændigt og er fleksibel,
  • Du er god til at formulere dig både på skrift og i tale på dansk, engelsk og tysk.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med højt tempo men plads til grin og hygge,
  • Et udfordrende og spændende job med en afvekslende arbejdsdag,
  • En mulighed for at opnå erfaring inden for flere retsområder.

Om stillingen

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt.

Deltidsansættelse er også muligt.

Om Advokatcentret

Vi er et mindre advokatkontor i Sønderborg med 6 ansatte, der søger en sekretær/advokatsekretær-/elev eller bogholder til at hjælpe os.

Du vil primært være ansvarlig for dødsboskifte og handel med fast ejendom. Vil du prøve kræfter med andre sagstyper og retsområder, er der rig mulighed herfor.

Vores klienter tæller både erhvervsvirksomheder og private, og vi har en stor mængde tyske klienter.

Hverdagen er præget af en uhøjtidelig omgangstone, hvor vi vægter tid til den gode (eller mindre gode) joke, samtidig med, at vi arbejder hårdt for at yde vores klienter kompetent og hurtig juridisk assistance.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.