
Hop med på bussen – vi søger en børnehavepædagog til eventyr i naturen
Drømmer du om et job, hvor hver dag bringer nye eventyr under åben himmel? Så er du måske vores nye pædagog!
Vi er en naturbørnehave med base i en bus – ja, du læste rigtigt. Vi kører ud i skov, krat, til strand og eng for at give børnene de bedste oplevelser i naturen. Her får fællesskab, leg og nysgerrighed lov til at blomstre.
Vi leder efter en kollega, som har lidt af Pippi Langstrømpes mod og skæve påfund og lidt af Tigerdyrets sprudlende energi. Du skal elske at være ude i al slags vejr, møde børnene med varme, anerkendelse og godt humør – og have lyst til at kaste dig ud i mudderpøle, bålmad, fællessang og store som små samtaler.
Om du er nyuddannet eller har erfaring, er ikke det afgørende. Det vigtigste er, at du har hjertet på rette sted, kan se muligheder frem for begrænsninger – og glæder dig til at møde børnene hver eneste dag.
Hos os får du en arbejdsplads, hvor naturen er vores legeplads, hvor vi griner, støtter hinanden og værdsætter både det vilde og det stille.
Vi –
- har en hverdag med herlige og glade børn
- er en arbejdsplads, hvor relationen til børnene er en naturlig del af vores hverdag
- har alsidige arbejdsopgaver
- bærer et fælles ansvar og lægger stor vægt på samarbejde
- tilbyder humor, forskellighed og fantastiske kolleger
Vi er en lille, hyggelig skole med egen SFO som første august startede byens første naturbørnehave. Dagligdagen starter i vores ombyggede grønne bus, som tager os ud i naturen. Vi er et lille team til maks. 24 glade skovtrolde, så du vil få mulighed for at have stor indflydelse på hverdagen.
Er du uddannet pædagog, og kan du se dig selv i ovenstående? I så fald ser vi gerne, du kigger forbi til en uformel kop kaffe og rundvisning, inden du sender en ansøgning.
Ring til pædagogisk leder Line Kramer på telefon 29 67 68 65 for at lave en aftale. Vi ser frem til at høre fra dig!
Praktisk information
Stilling: Pædagog ansættelsesgrad 85 %
Tiltrædelse: Snarest.
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende.
Løn og ansættelse: Efter BUPL’s overenskomst på området.
Ansøgning sendes på mail til skoleleder Carsten Jensen: cj@fredericia-friskole.dk (alle vedhæftninger helst i PDF)