Nyborg Forsyning & Service A/S
Ullerslev, Ørbæk og Nyborg

Genbrugsvejleder

Nyborg Forsyning søger en medarbejder til genbrugsstationerne.

Arbejdssteder: Nyborg, Ullerslev og Ørbæk Genbrugsstationer. Du skal selv kunne fragte dig mellem de enkelte arbejdssteder.

Arbejdstid: Hverdage i tidsrummet kl. 7.00 til 18.15, weekender og helligdage kl. 8.00 til 15.15. Der arbejdes i holddrift med maks. 37 timer i gennemsnit pr. uge. Du skal forvente at arbejde hver anden weekend året rundt, samt nogle helligdage.

Ansættelsestidspunkt: Stillingen er en fuldtidsstilling. Ansættelse hurtigst muligt.

Arbejdsopgaver:

Som medarbejder på genbrugsstationerne er du medvirkende til, at pladsen er ryddelig og rengjort. Du skal være synlig og serviceminded ude på pladsen. Du skal rådgive og vejlede vores kunder, så kunderne får den bedst mulige serviceoplevelse, samt vi opnår den bedst mulige sortering af vores affaldsfraktioner.

  • Du skal kunne arbejde selvstændigt på og omkring pladsdrift herunder disponering og tømning af containere, bestilling af reparatører, varer mv.
  • Du skal pakke og klargøre farligt affald til transport.
  • Du skal betjene maskiner, herunder truck og rendegraver.
  • Du skal holde dig orienteret om forhold af relevans, der drejer sig om dit arbejde, fx arbejdsmiljø, arbejdsinstrukser mv. – fortrinsvis via intranet.

Du skal være indstillet på, at du kan blive flyttet til andre opgaver inden for NFS.

Kvalifikationer:

  • Du har førerbevis til kategori B.
  • Du er mødestabil og fleksibel med en positiv og engageret holdning.
  • Du er serviceminded, udadvendt og har talegaverne i orden.
  • Du kan tale, skrive, læse og forstå dansk.
  • Du har en god fysik og hænderne skruet rigtigt på, så du kan klare et højt aktivitetsniveau.
  • Du har kendskab til IT på brugerniveau.
  • Du er villig til at deltage i relevante uddannelser og kurser, herunder sortering af farligt affald, førstehjælp og brandslukning. Afsluttende skal du til prøve i sortering af farligt affald, der skal bestås.
  • Du har truckcertifikat (hvis ikke, skal det kunne erhverves).
  • Du kan, efter anmodning, fremvise ren straffeattest.

Vi tilbyder:

  • En attraktiv arbejdsplads i frisk luft med et afslappet og uformelt arbejdsmiljø.
  • Grundig oplæring med mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Arbejdstøj, nødvendigt sikkerhedsudstyr og vaccinationer.
  • Løn i henhold til overenskomst.

Læs mere om virksomheden på www.nfs.as eller for yderligere oplysninger kontakt affaldschef, Søren Littrup Kristensen på tlf. 6331 5085.

Ansøgning vedlagt CV mærkes med ”Medarbejder renovation” sendes til Nyborg Forsyning & Service A/S, Gasværksvej 2, 5800 Nyborg eller på mail til job@nfs.as.

Ansøgningsfrist: onsdag d. 22/10-2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43/44.