
Erfaren lægesekretær søges til reumatologisk speciallægepraksis med tiltrædelse 1. december 2024
Er du en empatisk, stabil og serviceminded lægesekretær, der trives med selvstændigt ansvar i en travl hverdag? Reumatologisk Klinik i Rødovre søger en ny kollega til at varetage en central rolle i klinikkens daglige drift.
Som klinikkens nye lægesekretær vil du være klinikkens ansigt udadtil og den administrative drivkraft, der sikrer en professionel og tryg oplevelse for vores patienter. Du vil få en afvekslende arbejdsdag med en bred vifte af opgaver.
Dine primære ansvarsområder vil omfatte:
- Patientmodtagelse og booking af tider, både telefonisk og ved fremmøde.
- Bestilling og håndtering af blodprøver og undersøgelser i IT-system (erfaring med Novax er en fordel).
- Forberedelse af dagens program, herunder indhentning af evt. manglende svar.
- Der kan være behov for journalskrivning efter diktat (lydfil). Ansøgere med erfaring heri og kendskab til lægelatin foretrækkes.
- Opfølgning på blodprøvesvar for patienter i fast behandling.
- Kontakt med samarbejdspartnere via telefon, mail og post.
- Administrative og praktiske opgaver, herunder returregninger, lagerstyring og indkøb af medicin, utensilier og kontorartikler.
- Lettere daglig rengøring og håndtering af klinikkens affald samt andre forefaldende opgaver.
Klinikken søger en profil, der er:
- Selvstændig og stabil: Du befinder dig godt på en lille arbejdsplads, du tager ansvar for dine opgaver og sikrer kontinuitet i driften.
- Empatisk og serviceminded: Du møder patienter med varme og professionalisme.
- Erfaren: Du har tidligere erfaring fra en speciallægepraksis.
- Struktureret: Du bevarer overblikket og arbejder effektivt med mange forskellige opgaver.
Vi tilbyder:
En deltidsstilling på 24 timer om ugen fordelt på fire dage:
- Mandag: 08:30 - 14:30
- Tirsdag: 10:00 - 16:00
- Torsdag: 08:30 - 14:30
- Fredag: 08:30 - 14:30
- Onsdag er klinikken lukket.
Du bliver en uundværlig del af en specialiseret praksis med et godt arbejdsmiljø.
Send din ansøgning snarest muligt. Vi holder samtaler løbende. Ansættelse d. 1. januar 2026.
Send din ansøgning, CV til berit-broholm@dadlnet.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.