PROSA – din IT-fagforening
København V

PROSA – din IT-fagforening søger en SoMe manager med flair for samfundsdagsordner og medlemsengagement

Ved du, hvordan man bedst udnytter sociale medier til at blive synlig på en samfundsdagsorden? Har du styr på hvordan det gode medlemsengagerende indhold ser ud? Og kan du omsætte din egen indsigt til konkrete anbefalinger til dine kolleger? Så er det måske dig, vi leder efter.

Du bliver en del af en afdeling, der sammen skal styrke vores digitale tilstedeværelse – både på sociale medier, web, i kampagner og markedsføring og med en stærk journalistisk redaktion. Vi er i gang med at løfte vores digitale kommunikation og søger dig, der kan og vil være med til at skabe resultater i fællesskab.

Om stillingen

Som SoMe manager vil du blive ansvarlig for at udvikle og eksekvere på PROSAs social medie strategi. Du vil både være ansvarlig for at sætte rammerne, samt at producere indhold i samarbejde med PROSAs administration og politikere. Og det vil være dig, der følger med i, om vi gør det effektfuldt. Rollen kræver lige dele kreativ hjerne, analytiske evner og passion for digital storytelling. Vi vil gerne lave integreret kommunikation, så derfor vil du også komme til at arbejde med vores andre kanaler og sikre sammenhæng på tværs.

Det, du skal, er at:

  • Drive, udbygge og optimere PROSAs tilstedeværelse på tværs af social medie platforme
  • Udvikle contentplan for SoMe i koordination med resten af afdelingens redaktionsplan og med udgangspunkt i vores brandstrategi
  • Oversætte PROSAs hverve og fastholdelsesstrategi samt vores politiske dagsordener til engagerende indhold (foto, video, copy, stories, reels, m.m.)
  • Overvåge, analysere og rapportere på kanalperformance og formidle indsigter og anbefalinger til PROSAs administration og politikere.
  • Udføre konkurrent og trendanalyser, så vi er på forkant med nye tendenser
  • Være ansvarlig for engagement og community

Vi forventer, at du

  • Har 2-5 års professionel erfaring med at drive SoMe platforme, gerne i en organisation
  • Har erfaring med at arbejde med politisk kommunikation
  • Har dokumenteret erfaring med at skabe indhold som engagerer og som er med til at udvikle organisationens brand
  • Er en kreativ sjæl, som både i forhold til IDE, copy og visuelt indhold kan lide at lege
  • Er god til at analysere data og formidle dine indsigter, så de danner baggrund for indholdsbeslutninger

Dine personlige egenskaber

  • Du trives i et lille team og samarbejder gerne på tværs
  • Du er nysgerrig, løsningsorienteret og deler gerne din viden
  • Du kan tage ansvar og arbejde selvstændigt – men du ved også, hvornår man skal række ud
  • Du har blik for detaljen uden at miste overblikket
  • Du er ikke bange for at tage fat og være med i både store og små opgaver

Om os

Kommunikationsafdelingen arbejder bredt med presse, medlemskommunikation, markedsføring, branding og digital kommunikation. Vi samarbejder tæt med både PROSAs politikere, rådgivere og IT-fagfolk – og vi lægger vægt på faglighed, humor og en uformel tone.

Vi vil gerne være endnu mere digitale, datadrevne og brugerfokuserede – og du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuldtid (37 timer inkl. betalt frokost). Vi tilbyder:

  • 11,25 % firmabetalt pension (efter 3 måneder: 5,5 % eget bidrag)
  • 2,5 % ferietillæg
  • Betalt fri mellem jul og nytår
  • Fleksible arbejdstider
  • Sundhedsforsikring

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem PROSA og de ansattes personaleforening.

Arbejdssted: Vester Farimagsgade 37A, 1606 København V
Tiltrædelse: 1. december eller snarest muligt

Ansøgning

Ansøgningsfristen er torsdag, den 9. oktober 2025 kl. 12.00.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex, hvor du uploader ansøgning, CV og evt. portfolio.

Samtaler forventes afholdt i uge 43/44

Til 2. samtale vil du blive bedt om at løse en mindre case-opgave.

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte kommunikations- og marketingschef Lone Højlund på tlf. 5335 0827 eller digital kommunikationskonsulent Johannes Drabæk på tlf. 2522 1644.


Om PROSA – din IT-fagforening

PROSA organiserer 15.000 medlemmer og er Danmarks eneste fagforening udelukkende for IT-professionelle. Vi arbejder for bedre vilkår, højere faglighed og større digital ansvarlighed – og vi tager debatten om alt fra AI og open source til arbejdsmiljø og datasuverænitet.

Læs mere på PROSA.dk


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.