PureteQ A/S
Svendborg
C-Level Consulting ApS recruiting on behalf of PureteQ A/S

Økonomichef - International servicevirksomhed

Driftsopgave i vækstvirksomhed

Du bliver ansvarlig for økonomiområdet i en virksomhed, der opererer internationalt med serviceopgaver. Du refererer til CEO og leder 4 medarbejdere, der varetager debitorer, kreditorer, intercompany transaktioner, løn osv. I er et team med dig som spillende træner, hvor du selv går forrest i opgaveløsningen og dermed sikrer den effektive økonomifunktion. Dit ansvar bliver klassiske discipliner som f.eks. budgettering, perioderegnskaber, moms og skat – alt sammen i et miljø, der roterer omkring serviceforretningen med lige nu 3000+ faktureringer pr. år.

En mindre del af opgaven er et forretningsområde, som er skilt ud til en særskilt satsning. Her får du en rolle i kommercialiseringen af forretningsområdet. Endelig omfatter opgaven kontakt til bank, revisor og myndigheder samt deltagelse i bestyrelsesmøder.

Du har orden i penalhuset

Din uddannelse er HD-R eller tilsvarende, og du har opnået solid erfaring fra en internationalt opererende virksomhed. Stillingen og den forstående vækst fordrer, at du kommer fra en stilling som leder af en regnskabs- eller økonomifunktion, og du er klar til at tage ansvar for rapportering fra internationale datterselskaber, som udfører arbejder under andre lovgivninger. Stort set alle virksomhedens aktiviteter foregår uden for Danmark, og du arbejder derfor helt ubesværet på engelsk, som er koncernsprog.

Bliv en del af vækstrejsen

PureteQ er en teknisk særdeles kompetent virksomhed, næsten udelukkende med funktionæransatte medarbejdere i ind- og udland – ca. 70 i alt. Du vil komme til at arbejde sammen med dedikerede og fagligt fokuserede kolleger, der vil både virksomhedens og klodens miljø det bedste. Du er derfor selv motiveret af at hjælpe dine kommende kolleger med at udføre deres job effektivt, og fordi det er en mindre virksomhed, vil du blive en synlig del af lederteamet, der tager del i dagligdagen.

Om virksomheden

PureteQ A/S er en økonomisk solid, danskejet virksomhed, der har små datterselskaber i Europa og Asien, og PureteQ er verdens førende servicevirksomhed af scrubbersystemer.

De sidste 13 år har virksomheden, succesfuldt, udviklet og solgt banebrydende teknologi inden for sit segment, og de kommende år byder på en meget synlig satsning på serviceforretningen. Virksomheden hører hjemme i Svendborg, hvor du er synlig hver dag. Se mere om PureteQ på www.pureteq.com

Ansøgning samt CV sendes via dette link: Økonomichef og samtaler afholdes løbende.

Yderligere information kan indhentes hos C-Level Consulting, Torben Fox Maule på +45 2517 1127.