Polygon A/S
Hvidovre

Medarbejder til vand- og skimmelafdelingen

Jobprofil:

Vil du være med til at gøre en forskel for andre mennesker? Hos Polygon søger vi en kompetent og engageret medarbejder til vores vand- og skimmelafdeling i Hvidovre.

Vi arbejder med at undersøge, udbedre og forbygge vand- og skimmelskader i alt fra private hjem til erhvervsejendomme.

Du bliver en del af et stærkt team, der arbejder med både akutte opgaver og længerevarende projekter inden for skadeservice. I det daglige virke vil du være en del af opgaveløsningen, samt i dialog med kunder og forsikringsselskaber.

Da opgaverne er alsidige, og vi arbejder med akutte vandskader, er vores hverdag præget af uforudsigelighed, og vi har derfor brug for en medarbejder, der trives med varierende opgaver, kan bevare overblikket, og som har den rette indstilling til at få tingene løst – også når det kræver en ekstra indsats. Der kan komme perioder med overarbejde, hvorfor en fleksibel indstilling er nødvendig.

Primære arbejdsopgaver:

  • Udførelse af rengøring, oprydning og affugtning efter skader som følge af vand-, brand-, røg- og stormskade
  • Håndtering af sanering og fjernelse af beskadiget materiale
  • Klargøring og opstilling af affugtere, luftrensere og andet specialudstyr
  • Dokumentation af skadens omfang gennem fotos og rapporter til forsikringsselskaber
  • Koordinering og kommunikation med kunder, håndværkere, forsikringsselskaber og andre samarbejdspartnere
  • Rengøring og klargøring af bygninger, så de er klar til genopbygning
  • Forebyggende vedligeholdelse og rengøring af firmabiler og udstyr

Vi forstiller os, at du:

  • Har erfaring fra håndværk, byggeri eller skadeservice – eller har lyst til at lære
  • Er praktisk anlagt, struktureret og kan tage ansvar.
  • Trives med fysisk arbejde og kan holde hovedet koldt i pressede situationer
  • Er serviceminded og er god til at tale med både kunder og kolleger
  • Du er løsningorienteret og du tager ansvar for dit arbejde
  • Har kørekort (Kategori B)
  • Du kan fremvise straffeattest og kan sikkerhedsgodkendes hos PET og FE
  • Du taler og skriver dansk

Vi tilbyder:

Hos Polygon får du en god arbejdsplads med et udfordrende og spændende job, hvor ingen dage er ens. Du bliver en del af et stærkt team, hvor hverdagen er præget af smil, godt humør og hjælpsomme kollegaer. Vi sætter pris på et arbejdsmiljø med højt til loftet, hvor der er plads til både faglighed og humor.

Vi lægger vægt på læring og udvikling, og derfor tilbyder vi gode muligheder for uddannelse samt både faglig og personlig udvikling. Du vil blive en del af en engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når det gælder.

Ansættelsen sker på skadeserviceoverenskomsten mellem DI og 3F

Arbejdssted:

Polygon
Stamholmen 193B
2650 Hvidovre

Ansøgning:

Er du interesseret i et job i Danmarks bedste skadeservicevirksomhed, skal du sende en ansøgning til torben.nalepa@polygongroup.com hvor du i emnefeltet skriver ”vand- og skimmelafdelingen Hvidovre” eller via QuickApply-knappen "Ansøg".

Her kan du læse mere om, hvordan vi behandler dine persondata under ansøgningsprocessen.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.