
Erfaren løn- og personaleassistent
Vil du være en del af en global organisation, hvor du spiller en central rolle i håndtering af løn og personaleadministration? Har du styr på løn, refusioner, ferieregler og onboarding – og brænder du for at yde god support til både medarbejdere og ledere? Så er det måske dig, vi søger.
Om stillingen
Vi søger en erfaren løn- og personaleassistent, der selvstændigt kan varetage hele lønprocessen for fire selskaber – både funktionærer og timelønnede – og være en vigtig støttefunktion i HR.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Lønkørsel i Dataløn for fire selskaber
- Vedligeholdelse af stamdata, kontrakter og fravær
- Håndtering af Smarttid (tidsregistreringssystem)
- Indberetning af refusioner og sygdom
- Administration af sundhedsforsikring og pension (Velliv)
- Kendskab til barsels-, ferie- og fraværsregler
- Onboarding af nye medarbejdere
- Ferieafstemninger og rådgivning om ferieregler
- Kontaktpunkt for medarbejdere og ledere i løn- og HR-spørgsmål
- Rolle som DPO (Data Protection Officer)
Hvem er du?
Du er struktureret, selvkørende og har øje for detaljen – samtidig med at du trives i en rolle, hvor du har mange kontaktflader. Du har et naturligt servicegen, er nysgerrig og har lyst til at lære nyt. Du arbejder proaktivt og tager ansvar for dine opgaver.
Vi ser gerne, at du:
- Har en kontoruddannelse eller anden relevant baggrund
- Har erfaring med løn- og personaleadministration
- Kender til Dataløn og Smarttid (eller hurtigt kan lære det)
- Har erfaring med refusioner, pension og sundhedsforsikringer
- Har kendskab til ferieloven, barsel og HR-processer
Hvem er vi?
Du bliver en del af Virtus Health – en global markedsleder inden for fertilitetsbehandling med klinikker i England, Irland, Singapore og Australien.
I Danmark består vores enheder af Trianglen Fertilitetsklinik i Hellerup (din primære arbejdsplads), samt Aagaard Fertilitetsklinik i Aarhus og Skejby Cryobank. Der kan forekomme rejseaktivitet til vores afdelinger uden for Hovedstadsområdet.
Det praktiske
- Arbejdstid: 28 timer om ugen
- Løn og vilkår: Efter kvalifikationer – inkl. pension og sundhedsforsikring
- Opstart: Hurtigst muligt eller efter aftale
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eventuelle eksamensbeviser senest 10. oktober 2025.
Samtaler forventes afholdt i uge 44.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.