
QC og lagermedarbejder
Om SKAARHOJ
SKAARHOJ ApS udvikler og producerer kontrolbokse til video- og broadcast produktion. Vi sælger til hele verden, hvor kunderne blandt andet er tv-studier, kirker, universiteter, kameraproducenter i den helt høje klasse.
Alle produkter udvikles, samles og testes på vores hovedkontor i Søborg, Danmark, og vi sender til kunderne direkte herfra.
Vi er ca. 25 medarbejdere her samt en håndfuld i andre lande.
Du kan læse mere om SKAARHOJ her: https://www.skaarhoj.com/company-vision
Hvem er du?
- Du er en glad, serviceminded og flittig person.
- Du arbejder struktureret og har blik for detaljer
- Du kan tage ansvar og arbejde selvstændigt.
- Stærk evne til arbejde på tværs af organisationen.
- Du har lyst til at være en del af og vokse med virksomheden i mange år.
- Hvis du har erfaring fra tidligere job, med lager og shipping er det et plus.
- Du taler og skriver engelsk på komfortabelt niveau, både mundtligt og skriftligt.
- Har du kørekort er det super, men det er ikke et must.
Dine primære opgaver:
- Sluttest og kvalitetssikring af vores produkter
- Pakning og registrering af testede produkter i ERP-systemet
- Lagerlægning af færdige produkter
- Varemodtagelse af komponenter til produktionen
- Klargøring og forsendelse af varer til kunder
- Koordinering med både og produktion og ordrehåndtering.
- Diverse ad hoc
Som lager og shipping ansvarlig kommer du til at have en bred berøringsflade til de fleste funktioner i virksomheden – herunder, logistik, produktion, salg, support.
Du vil indgå i team med produktionen og supply chain, og have en vigtig funktion for vores drift.
Vores kultur
Vi er helt nede på jorden. Her er lavt til loftet, og her er godt at være. For ellers gider vi ikke være her!
Som en lille virksomhed er vi afhængige af hinanden. Derfor har mange hos SKAARHOJ forskelligartede opgaver udover det primære område, så vi får gjort hvad der skal, og man samtidig får mulighed for både at bruge hvad man kan og udvikle sig til at lære nye ting.
Det praktiske
Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer om ugen. Vi har flekstid, men der er naturligvis tidsbestemte forpligtelser i forhold til koordinering med kolleger, møder og deadlines for levering.
Derfor skal du søge
Du får en rolle, hvor du kan kombinere praktiske lageropgaver med kvalitetssikring og administrative styring.
Et stabilt og krævende job med ansvar fra dag ét – og hvor vi værdsætter, at du bliver en del af Skaarhoj familien.
Ansøgning
Giver ovennævnte dig lyst til at være en del af SKAARHOJ, så send din ansøgning og dit cv afsted snarest. Vi afholder løbende interviews og ønsker at besætte stilling hurtigst muligt efter møde med den perfekte kandidat – er det mon dig?
Hvis du er spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til hr@skaarhoj.com.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.