Farmbrella
Nørresundby

Vi søger en miljørådgiver til vores rådgivningsteam indenfor landbrug

Motiveres du af at arbejde i en varieret og alsidig hverdag, der spænder vidt fra at yde rådgivning til kunder, påvirke rammevilkår, holde oplæg på kursusdage eller deltage i faglige konferencer? Så skal du ikke tøve med at læse videre.

Farmbrella Miljø søger en miljørådgiver til at indgå i vores miljøteam. Vi har mange forskelligartede rådgivningsområder, som vi tilbyder vores kunder. Derfor søger vi en miljørådgiver, der enten kan yde rådgivning inden for flere af de produkter eller inden for et mere afgrænset område.

Dine primære opgaver kunne f.eks. være:

  • Rådgivning om generelle miljøforhold vedr. landbrug
  • Rådgivning om og udarbejdelse af ansøgning om miljøgodkendelse til husdyrbrug
  • Rådgivning om og udarbejdelse af ansøgningsmateriale inden for planloven
  • Rådgivning om vandindvinding og udledningstilladelser
  • Rådgivning om BNBO

Din baggrund

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse som fx miljøingeniør, agronom, agrobiolog, landinspektør, jordbrugsteknolog eller lignende. Det er også en klar fordel, hvis du har rådgivererfaring indenfor miljøområdet. Derudover er det vigtigt, at:

  • Du har kendskab til dit fagområde og gerne en bred viden om landbrug og husdyrhold.
  • Du gerne indhenter faglig viden, som kan bidrage til en videreudvikling af vores kompetencer og produkter.
  • Du kan læse og omsætte lovtekster til et forståeligt sprog.
  • Du som person er engageret, så kunderne oplever tæt sparring og god effekt af din rådgivning.
  • Du yder kvalificeret sparring til den professionelle landbrugsvirksomhed.
  • Du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed – (kørsel efter statens takster).

Vi tilbyder

Med et job hos os får du et spændende og udviklende job, hvor du bliver del af en ambitiøs og uformel organisation med professionelle kollegaer og en stærk holdånd i et team, hvor humor og en god omgangstone er vigtig.

Du får et job med frihed til selv i en vis udstrækning at planlægge tid og opgaver. Der er også fleksibilitet i forhold til delvist at arbejde hjemmefra samt gode muligheder for videreuddannelse.

Derudover tilbyder vi it-udstyr til hjemmearbejdsplads, telefon, bredbånd, pension, sundhedsforsikring etc.

Lokation

Nørresundby - Strømmen 6, 9400 Nørresundby

Kontakt og ansøgning

Lyder det som et job for dig? Så ansøg via knappen "Ansøg". Vi indkalder løbende til samtaler og ønsker stillingen besat snarest muligt.

Spørgsmål kan rettes til faglig leder Tina Madsen på tlf. 31 39 13 47.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.