
Vi søger erfaren kontoransat
Har du erfaring indenfor kontor, administration, kundeservice samt evt. bogholderi? Brænder du for kundekontakt og et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer både på kontoret og i marken? Er du vant til at arbejde selvstændigt og er god til at tage initiativ og ansvar?
Så har vi jobbet til dig.
Østerskov Byg ApS blev stiftet i 2012, og har pr. i dag 28 ansatte. Vi beskæftiger tømrere, murere og malere, samt 5 kontoransatte. Ca. 80% af vores omsætning stammer fra aftaler med en række forsikringsselskaber, som vi hjælper med at besigtige, omfangsbestemme og udbedre forsikringsskader hos både privatpersoner og erhvervsdrivende. Herudover arbejder vi for nogle boligselskaber, deltager ved offentlige udbud på diverse entrepriseopgaver og så har vi naturligvis også lidt direkte kunder, både privat og erhverv.
Du vil til daglig kunne forvente at beskæftige dig hovedsageligt med følgende opgaver:
- Kundebehandling
- Oprettelse af skader
- Telefonpasning
- Diverse kommunikation med kunder og forsikringstagere via Scalepoint, på mail og telefon.
- Kommunikation med samarbejdspartnere, underleverandører og kollegaer.
- Medansvarlig for udvikling af interne procedurer, og opfyldning af rammeaftaler med vores kunder og underleverandører.
- Behandling af indgående fakturaer
- Afslutning og fakturering af sager
- Opfølgning af igangværende arbejder
- Support for vores håndværkstaksatorer
- Diverse administrativt arbejde
Har du erfaring fra bogholderi, kan følgende opgaver inkluderes i ansvaret:
- Lette bogføringsopgaver
- Momsregnskab
- Lønbehandling
- Debitoropfølgning
- Kreditoropfølgning
Vi forventer, at du er:
- Smilende, imødekommende og serviceminded både over for kunder, samarbejdspartnere og kollegaer
- IT-kyndig som minimum med godt kendskab til Office-pakken gerne evt. Visma Economic.
- Selvstændig og initiativrig
- Kan formulere dig på skrift
- God til at arbejde mod deadlines
- Dygtig til at håndtere stress og passe på dig selv, i en travl hverdag.
Kontoret er præget af en vis jargon i kraft af, at vi er i håndværkerbranchen, så man skal ikke være for fintfølende, og lidt humoristisk sans og ben i næsen er en nødvendighed.
Ellers er vi en virksomhed med meget flad struktur, hvor folkene i marken er mindst lige så vigtige som kontorpersonalet, og chefens dør står altid åben. Der er en god og afslappet stemning på kontoret.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Nikka Østerskov på 2873 6510.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.