
Erfaren bogholderiassistent
Vi søger en struktureret og selvstændig medarbejder til en deltidsstilling på 25 timer, hvor du får ansvar for bogholderiopgaver, lettere administration og datarapportering. Stillingen er ideel til dig, der trives i et mindre team og har flair for tal og systemer. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er nødvendigt, at du har nogle års erfaring med bogholderi og regnskab.
Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:
- Kontering og godkendelse af fakturaer
- Bogføring og afstemning
- Møde- og honorarafregning samt indberetning til skat
- Bogføring og afstemning af obligationsporteføljer
- Momsafregning
- Klargøring af materiale og assistance ved revision
- Udarbejdelse af rapporter og analyser
- Administration og telefonpasning.
Vi forestiller os, at du:
- Som person er selvstændig og trives med ansvar
- Har IT-kompetencer i f.eks. Excel
- Har erfaring med bogholderi og økonomisystemer. Vi benytter Business Central
- Arbejder struktureret og med høj kvalitet
- Har gode samarbejdsevner og lyst til at bidrage til et stærkt økonomiteam.
Ansøgning og kontakt
Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, og vi holder samtaler, indtil stillingen er besat. Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte Teamleder Birgitte Hansen på telefon 8740 3410
Arbejdsgiverforeningen GLS-A rådgiver mere end 1000 medlemsvirksomheder inden for det grønne erhverv, herunder flere store internationale koncerner. Rådgivningen vedrører primært ansættelses- og arbejdsret, uddannelse samt arbejdsmiljø. GLS-A er en moderne og voksende arbejdsgiverforening, der er placeret i Agro Food Park, Aarhus N.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.