
Levér – montér – imponér, gør en forskel for Drømmelands kunder
Er du typen, der trives med at tage fat, bruge hænderne og samtidig levere en god oplevelse til kunderne? Så kan du blive en vigtig del af Drømmelands lager- og serviceteam.
Vi søger en ansvarsbevidst og serviceminded montør til levering og montering af vores produkter hos kunder på Sjælland og Lolland-Falster. Hos os handler det ikke kun om at levere – men om at sikre, at kunden får en tryg og professionel oplevelse fra start til slut.
Dit udgangspunkt er vores lager i Solrød Strand, hvor din arbejdsdag starter.
Det får du hos os
Hos Drømmeland bliver du en del af et dedikeret team, hvor der er plads til både faglighed og godt humør. Vi hjælper hinanden, og du vil opleve en arbejdsplads, hvor man føler sig hjemme.
Du får:
- Pension og sundhedsforsikring
- Gode personalekøbsfordele
- Betalt arbejdstøj
- Hjælpsomme kolleger og en hverdag med ansvar og variation
Dine arbejdsopgaver
Som montør får du en alsidig hverdag, hvor du både:
- Monterer senge og tilbehør hjemme hos kunder
- Leverer varer og sikrer, at alt fungerer som det skal
- Klargør og læsser varer på lageret
- Afregner betalinger og registrerer dagens kørsel
Du bliver en del af et stærkt team med dygtige kollegaer, som står klar til at hjælpe dig godt i gang.
Hvem er du?
Du er imødekommende, struktureret og har hænderne skruet rigtigt på. Du trives i mødet med mennesker og sætter en ære i at yde god service – også når det kræver en ekstra indsats.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med kundekontakt – gerne som montør eller chauffør
- Er præsentabel og mødestabil
- Har lyst til at levere god service – hver gang
- Har en god fysik og kan tage fat (der er tunge løft i jobbet)
Kvalifikationer
- Kørekort til minimum 3.500 kg (kategori B)
- Erfaring med levering og montage hos private kunder
- Du taler og skriver dansk
- Truckcertifikat er en fordel, men ikke et krav
- Du er fleksibel og villig til at arbejde enkelte lørdage eller forlænge dagen, når det er nødvendigt
Er du interesseret?
Så tag fat i Tommy Olsen, distributions- og lageransvarlig, på 30 98 40 62 og hør mere – eller send din ansøgning og CV ved at klikke på ansøgt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Drømmeland A/S
Vadstrupvej 71-73
2880 Bagsværd
Drømmeland er Danmarks førende forhandler af sengeløsninger med 27 butikker fordelt over hele landet. Vi har landets største produkt udvalg til rådighed og vores mission er at give vores kunder en god nats søvn.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.