
Socialkoordinator søges til det specialiserede børne- og ungeområde
I CESA søger vi en ny kollega til koordinering af vores samværs- og familiebehandlingsopgaver.
Vores nye kollega skal sikre, at koordineringen af vores opgaver sker på et højt fagligt niveau og i en god dialog med de kommuner, som vi samarbejder med. Samtidig skal du som koordinator være i tæt dialog med vores eksterne medarbejdere, der udfører opgaver med samvær, §75 støttepersoner, praktisk pædagogisk støtte, familiebehandling og observationsopgaver, som du vejleder og superviserer i forhold til de opgaver, de løser. Du skal samtidig sikre kvalitet i opgaverne og være med til fortsat at udvikle vores metoder.
Som socialkoordinator vil du både have koordineringsopgaver og selv være udfører af socialt og pædagogisk arbejde. F.eks. samvær og arbejde med familier.
Vil du være med til at videreudvikle CESA’s ydelser med fokus på:
- Barnets/den unges ressourcer og behov.
- Inddragelse af barnet/den unges perspektiv
- Barnets og familiens udviklingsmuligheder.
- Helhedsorienteret indsats.
- Finde de styrker, der er til stede i familien og netværket.
- Respekt for barnets forældre og øvrige familie, uanset individuelle forskelle, kultur, etnisk baggrund og familieform.
- Høj faglig kvalitet.
Så er du måske vores nye kollega.
Du vil have en del af ansvaret for vores aktiviteter på Fyn, med udgangspunkt i vores kontor i Ringe, hvorfra en væsentlig del af arbejdet skal udføres. Du er samtidig den, der har kontakt til henvisende kommune og skal deltage i markedsføring af vores ydelser overfor kommunerne.
Kvalifikationer:
Vi lægger vægt på, at den kommende medarbejder har:
- Grunduddannelse som socialrådgiver, pædagog, eller anden relevant uddannelse.
- Erhvervserfaring indenfor området børn og unge med behov for særlig støtte og gerne med myndighedserfaring.
- Gerne efter- eller videreuddannelse indenfor området børn og unge med særligt behov for støtte.
Vi ser gerne en person som:
- Evner at samarbejde internt og eksternt med børnenes og de unges familier, kommuner og andre professionelle samarbejdspartnere.
- Kan arbejde selvstændigt og engageret.
- Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner.
- Har gode analytiske evner.
- Er ansvarsbevidst og fleksibel.
- Er teamplayer.
- Har et stort personligt engagement
Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads, der hele tiden er i gang med at udvikle nye tilbud og arbejdsmetoder på det sociale område. Vi er samtidig en arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling samt kollegial og ledelsesmæssig støtte. Vi tilbyder supervision 6 gange årligt af ekstern supervisor.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32-37 timer om ugen. Lønnen aftales i forhold til medarbejderens kvalifikationer.
Det praktiske
Ansøgningsfristen til stillingen er onsdag den 30. september 2025 kl. 12.00. Ansøgningen sendes til post@cesa.dk
Samtaler om stillingen forventes afholdt mandag den 6 oktober. Forventet tiltrædelse for stillingen er den 1. december 2025, dog gerne tidligere hvis muligt.
Du kan læse mere om os på https://cesa.dk/. Du kan også ringe til fagligleder Rikke Muldkjær tlf. 6116 3952 eller centerchef Kristian Viskum tlf. 2183 4791, for at få yderligere oplysninger om stillingen.
Om CESA
CESA er en forening der arbejder for at forbedre udsatte familier, børn og unges vilkår. Foreningens formål er almennyttigt og velgørende.
Vi har kontor og samværslokaler i Vejle, Odense og Ringe. Vi har et støttetilbud beliggende i Ørbæk og et børne-ungehjem i Harndrup. Desuden har vi et tæt, forpligtende samarbejde med Familieplejen Storstrøm.
Se mere på vores hjemmeside www.cesa.dk