
Vicevært / Multihåndværker
Vi har utroligt travlt i vores service- og vedligeholdelsesafdeling med modernisering af lejemål til nye lejere, herunder udførelse af løbende vedligeholdelse af vores ejendomsportefølje, og vi søger derfor en Vicevært / Multihåndværker til snarlig tiltræden.
Arbejdsopgaverne vil typisk bestå af følgende:
- Service af Koncernens ejendomme
- Udføre Facility Service på vores ejendomme, enten for ”dine egne” ejendomme, eller ”kollegaers” ejendomme, ved sygdom, ferie og lignende. Disse opgaver består typisk af tilsyn med varmecentraler, indvendig og udvendig renholdelse og lignende
- Assistere vores anlægsgartner i forbindelse med servicering og vedligeholdelse af Koncernens ejendommes grønne arealer
- Modernisering og vedligeholdelse af lejemål
- Deltagelse i nedrivningsopgaver, inden modernisering af lejemål
- Deltagelse i tømrer-/snedkeropgaver, maleropgaver og lignende
- Øvrige opgaver
- Assistance med alle øvrige opgaver indenfor håndværksfagene på vores ejendomsportefølje.
Vi forventer:
- At du er uddannet bygningsmaler, tømrer/snedker, VVS’er eller elektriker og har mod på at udføre arbejdsopgaver på tværs af faggrænser, eller at du er ufaglært med stor arbejdsmæssige erfaringer indenfor bygge- og anlægssektoren
- At du er positiv, udadvendt og tillidsfuld samt at du har let ved kontakt med vores lejere og samarbejdende håndværksvirksomheder
- At du er mødestabil og flittig
- At du har kørekort (du vil blive stillet en varebil til rådighed til arbejdskørsel)
Vi tilbyder:
- Et job i en voksende virksomhed med ambitioner
- Et delvist selvstændigt arbejde med det ansvar der følger med
- Løn efter kvalifikationer
Tiltrædelse:
- Snarest
Alle ansøgninger bedes sendt pr. mail til Serviceleder Rune Schrøder, job@rentestate.dk. ”Emne: Vicevært / Multihåndværker”. Ansøgningsfristen er 15. oktober 2025. Der vil blive afholdt løbende ansættelsessamtaler med relevante ansøgere.
Om Rent Estate Koncernen
Rent Estate Koncernen er en ejendomskoncern med ca. 750 lejere og over 150.000 m2 bolig- og erhvervsejendomme. Vores bolig- og erhvervsejendomme er beliggende på gode adresser omkring København. Vi servicerer og administrerer selv vores ejendomme og betragter vores lejere som vores kunder, og arbejder vedvarende på at udvikle vores ejendomme for at kunne opfylde moderne bolig- eller erhvervslejers behov, nu og i fremtiden.