
Vil du arbejde med syddanske EU-projekter
Vi søger en ny kollega til et barselsvikariat, der vil være med til at udvikle EU-projekter og drive netværk inden for energi, klima og cirkulær økonomi, både i Syddanmark og i Bruxelles. Har du lyst til at blive en del af en mindre organisation, hvor samarbejde og videndeling er en vigtig del af hverdagen? Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Stillingen
Sammen med to kolleger skal du arbejde med indsatsområdet Klima, Energi og Ressourcer. Kernen i dit arbejde er at informere og rådgivesyddanske aktører i forbindelse med EU-projekter og aktuelle EU-tilskudsprogrammer. Dit arbejde vil også indebære rejser, primært til Syddanmark.
Stillingen har base på Det Syddanske EU-Kontor i Bruxelles, hvor 10 af vores 14 medarbejdere også arbejder. For en kandidat med stort kendskab til vores opgaver og samarbejdspartnere i Syddanmark, kan en arbejdsplads i Danmark aftales.
Vikariatet starter hurtigst muligt, senest 5. januar 2026, og varer til udgangen af 2026.
I jobbet vil dine primære opgaver være:
- Informere og rådgive syddanske aktører, især kommuner, om aktuelle EU-tilskudsprogrammer.
- Kontaktpunkt og opsøgende i forhold til udvalgte myndigheder, virksomheder og organisationer i Syddanmark.
- Matche projektidéer med EU-tilskudsmuligheder samt bistå i projektudviklingen.
- Indgå i og udvikle netværk med samarbejdspartnere i Bruxelles og på tværs af EU til gavn for syddanske aktører.
Din profil og kompetencer
Vi søger en kollega med en relevant videregående uddannelse, f.eks. inden for samfundsvidenskab eller ingeniørvidenskab, der gerne har erfaring med projektudvikling, ansøgningsudarbejdelse og facilitering af udviklingsprocesser. Det kan være en fordel, hvis du har kendskab til nationale og EU-støtteordninger på det grønne område.
Hos os bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor kolleger fra både Bruxelles og Syddanmark bidrager med forskellige perspektiver. Du får opbakning i hverdagen og gode rammer for både dit arbejde og din faglige udvikling.
Det Syddanske EU-Kontor
Det Syddanske EU-Kontor er en forening, der repræsenterer Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner.
Vores hovedkontor ligger midt i EU-kvarteret i Bruxelles få skridt fra Europa-Kommissionen. Herudover har vi 3 ansatte med arbejdsbase i Syddanmark tæt på vores samarbejdspartnere og ejerkreds.
Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, der forhandles med udgangspunkt i overenskomsten for offentligt ansatte.
Mere information
Har du spørgsmål, så kontakt direktør Rasmus Anker-Møller på +32 477 780 382 eller ram@southdenmark.eu.
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og andre relevante bilag senest torsdag d. 16. oktober 2025 til: ansoegning@southdenmark.eu.
Samtaler forventes afholdt (evt. på Teams) fra mandag d. 20. oktober 2025.
Besøg vores hjemmeside www.southdenmark.eu.