Fonden ConCura
Holbæk

Søger du efter nogle gode kolleger? Et job med indhold og indflydelse? Så skal du læse videre…

Til vores børne- og ungehjem ”Opholdsstedet Bredmosegård” søger vi en engageret og kompetent pædagog på 37 timer, med opstart pr. 1. december 2025 eller snarest muligt.

ConCuras socialpædagogiske børne- og ungehjem, er beliggende i Tveje Merløse. Vi er normeret til i alt 21 børn og unge i alderen 8-18 år. Der er mulighed for efterværn til det fyldte 23. år, eller i et § 107 tilbud, hvor vi har 4 pladser.

Tilbuddet er målrettet børn og unge, som på grund af nedsat fysisk, psykisk funktionsnedsættelse eller psykiatriske lidelser har behov for behandling eller anden udviklingsmæssig støtte, og som i den sammenhæng har behov for ophold uden for hjemmet. Det kan være ADHD, autisme, tilknytningsforstyrrelser, omsorgssvigt, mindre fysiske handicaps, sen udvikling eller lav IQ.

Som døgntilbud, arbejder vi med individuelle udviklingsplaner, så vores unge styrkes i forhold til deres forskellige udfordringer. Vi arbejder dagligt med en høj grad af medbestemmelse, selvstændighed og det at indgå i et fællesskab, ligesom sund kost og motion er en vigtig del af hverdagen. Vi arbejder med afsæt i en mentaliserende tilgang samt low arousal og anvender metoderne AART og TEACCH inspireret.

Vi tilbyder dig:

  • Dygtige kolleger, hvor vi prioriterer fagligheden højt i vores pædagogiske indsats
  • Et spændende afvekslende job, hvor humor, højt engagement og godt arbejdsmiljø er i højsædet
  • Faglig supervision og gode udviklingsmuligheder
  • Løn efter kvalifikationer. Vi har overenskomst med SL og DE

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
  • Gerne har erfaring inden for døgninstitutionsområdet eller tidligere har arbejdet med unge i vores aldersgruppe
  • Kan indgå i rullende vagtplan med døgnvagter, aftenvagter og weekendvagter
  • Er tydelig som person, og kan skabe tydelige rammer, som er med til at give genkendelighed for vores børn og unge
  • Har kendskab og færdigheder inden for IT
  • Har kørekort B
  • Kan fremvise ren straffe- og børneattest.

Hvem er Fonden ConCura?

Fonden ConCura er en nonprofit fond, der tilbyder specialiserede, socialpædagogiske ydelser målrettet børn, unge og deres familier på baggrund af henvisninger fra kommuner over hele landet. Vi har hjertet med i alt, hvad vi gør – deraf navnet.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tine Lundgreen, tlf. 5434 8483.

Send din ansøgning vedlagt CV, uddannelsesbevis og evt. øvrig dokumentation for relevant uddannelse til: ansoegning@concura.dk.

Ansøgningsfrist den 21. oktober 2025 – samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.