
Salgskonsulent med drive og sult efter vækst
Selvstændigt ansvar for kundehåndtering hos VPK i Randers, som producerer bølgepapemballage til industri- og fødevarekunder og en del af VPK Group
Er du drevet af at skabe resultater og vinde nye kunder? Har du erfaring med B2B-salg og trives i en rolle, hvor du selv tager initiativ og sætter retningen? Hos VPK får du frihed til at jagte vækst og bygge stærke kunderelationer med bæredygtige løsninger som omdrejningspunkt.
Som vores nye salgskonsulent til Midt- og Nordjylland får du mulighed for at opbygge din egen pipeline, drive kundeudviklingen og varetage VPKs tilgang til markedet med afsæt i strategiske mål og fokusområder. Du får chancen for at tage ansvar, handle hurtigt og vise, at du har modet til at gå forrest.
Du bliver en del af vores dygtige salgsteam på 6 eksterne sælgere, som, sammen med kundeservice- og produktudviklingsafdelingen, bliver dine nærmeste kollegaer. Din reference bliver til Salgsdirektøren.
Du stiger ombord midt i en spændende vækst- og kulturrejse, hvor du sammen med os forpligter dig til VPKs POTE-værdier. De er vores fælles ståsted og forudsætningen for, at vi trives og lykkes i dagligdagen. Derfor skal du kunne se dig selv i en kultur, hvor værdierne Proaktiv - Omtanke - Tillid og Ejerskab er dna’et.
Stort ansvar for vækst og kundevinding
Dit ansvar er at sikre handlekraftigt fokus på at vinde markedsandele og udvikle eksisterende relationer ved at udarbejde og gennemføre skarpe kundeplaner. De skal hurtigt omsættes til konkrete salgsresultater, så dit skarpe og ambitiøse fokus positionerer VPKs bæredygtige, fuldt genanvendelige bølgepapemballage som det foretrukne valg i B2B-markedet – alle industrier er i spil.
Din opgave er at spotte mulighederne før andre, så VPK er først på bolden gennem:
- Opsøgende og målrettet salg – du går forrest i jagten på nye kunder og udvikler eksisterende relationer med fokus på vækst og loyalitet
- Strategisk afdækning af distriktet – du kortlægger markedet i samarbejde med den interne sælger og identificerer kundens behov
- Tæt kommercielt samarbejde – du arbejder proaktivt med kundeservice og produktudvikling for at sikre skræddersyede løsninger og maksimal kundeværdi
- Professionel forhandling og tenderstyring – du ejer dine kunder og sikrer stærke aftaler gennem skarp forhandling og håndtering af udbud
- Salgsbudget, forecast og opfølgning – du har styr på tallene og sikrer, at målene nås – og gerne overgås
- Datadrevet salgsoptimering – du anvender ERP/BI-data (SAP) i Excel til at spotte mønstre, drive indsigt og optimere salgsindsatsen
- Pipeline management – du styrer og vedligeholder en aktiv pipeline med fokus på konvertering og fremdrift
- IT som salgsredskab – du udnytter digitale værktøjer til at skabe momentum og effektivitet i salgsarbejdet.
Vi forventer, at du…
har en salgs- eller handelsrelevant uddannelse - fx som handels- eller markedsføringsøkonom - og en god økonomisk forståelse for kalkulationer og driftsøkonomi. Du har solide IT-kompetencer og dokumenteret erfaring med B2B-salg. Du har sandsynligvis en lignende rolle i en produktions- eller procesvirksomhed og er vant til at drive dine salgsaktiviteter selvstændigt.
Du motiveres af at skabe vækst og resultater – og trives med at tage initiativ, åbne nye døre og udvikle værdiskabende kunderelationer. Du har en skarp kommerciel sans og spotter muligheder, før de bliver synlige for andre. Din arbejdsstil er målrettet og struktureret, og du formår at omsætte indsigt og data til konkrete salgsresultater.
Som person er du tillidsskabende og samarbejdsorienteret. Du ser værdien i at dele viden og skabe fælles retning på tværs af distrikter og afdelinger. Med en proaktiv og systematisk tilgang bidrager du til udviklingen af kommercielle aktiviteter og Sales Excellence – og du har både energien og evnen til at vinde, fastholde og udvikle kunder.
Hvilke resultater skal du skabe for at blive en succes i rollen?
For at lykkes i rollen forventes du hurtigt at tage ejerskab og levere målbare resultater. Succeskriterierne er tydelige: du når dine salgs- og aktivitetsmål, skaber høj kundetilfredshed og bidrager aktivt til teamets og VPKs samlede performance og trivsel.
Inden for de første 3 måneder forventer vi, at du opnår solid indsigt i dine ansvarsområder, kundeportefølje, salgsplatforme - CRM/BI og ERP (SAP) - samt gennemgår din intro- og træningsplan, så du får god forståelse for forretningen og kulturen.
Efter 6 måneder er du nået langt, fordi du har etableret stærke kunderelationer, igangsat vækstinitiativer og fået god indsigt i produkter og maskinmuligheder. Inden det første år er gået, vil du opleve succes, fordi du er selvkørende inden for dit eget ansvarsområde og kan bidrage til kundens, din og teamets udvikling og succes.
Glæd dig til at…
Blive en del af en ”global” virksomhed, som værner om medarbejdere, kunder og miljøet. Organisationskulturen er flad, og vi har nem vej til dialog med toppen. Vi har en åben og uhøjtidelig kultur, hvor det er naturligt at indgå i et tværfagligt samarbejde både globalt og lokalt (f.eks. VPK International Sales). Du vil få rig mulighed for både personlig og faglig udvikling og kan sætte dit eget præg på udvikling og retning i din rolle.
Interesseret?
I VPK fremmer vi mangfoldighed, inkludering og ligeværd og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte salgsdirektør, Heine Schneider, på 4064 3225. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV. Jobbet ønskes besat hurtigst muligt. Vi holder derfor samtaler løbende i takt med modtagelse af ansøgningerne. Alle henvendelser behandles fortroligt. Søg jobbet via knappen ”Ansøg”.
Hvem er VPK?
VPK Nordic (Norge, Sverige og Danmark) #OneVPKNordic er en af Skandinaviens førende emballageleverandører og en del af VPK Group og Klingele Group - to familieejede emballageproducenter, som deler en lang historie inden for bæredygtig emballage. VPK har investeret betydeligt i moderne produktionsanlæg i Norge, Sverige og Danmark. VPKs produkter i Danmark er primært bølgepapemballage til produktionsvirksomheder og pakkerier. Vi arbejder ud fra devisen om, at kendskab til kundens behov og lokal tilstedeværelse (med global knowhow) sikrer kunderne gode og økonomiske løsninger gennem hele værdikæden. Du kan læse mere om VPK Packaging A/S på vores hjemmeside og VPK Packaging Nordic LinkedIn.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.