
Booking- og konferencekoordinator til Danmarks måske bedste venue for events, møder og konferencer
Klar til nye store udfordringer?
Vores ambition er at skabe Danmarks bedste hybride venue. Som ansvarlig for værtsskabet sikrer du, at vores gæster får en unik oplevelse. D15 er et nyt københavnsk venue med tv-studie, 10 mødelokaler og en venue hall med plads til 500 spisende, 1.000 siddende og 1.500 stående gæster.
Dit arbejde bliver at:
- Koordinere og afvikle møder, konferencer og events med fokus på høj kvalitet
- Planlægge møder, konferencer og events fra start til slut
- Følge op på kunder efter afholdte aktiviteter
- Håndtere korrespondance, forespørgsler, bookinger og aflysninger – altid med et professionelt touch (fra kunder, hjemmeside, Evarto, DKBS og Optimeet)
- Varetage booking af møder og konferencer samt sikre løbende koordinering af information til resten af huset
- Deltage i salgsfremmende aktiviteter
- Møde kunder i hverdagen og sikre høj service og kvalitet i alle gæsteoplevelser
- Sikre, at indgang, reception og foyer altid fremstår ordentlige og imødekommende
- Blive superbruger af vores nye bookingsystem
D15 – et moderne venue med fleksible løsninger
I hverdagen bliver du en del af et lille, entreprenant team, hvor vi hjælper hinanden, spiller hinanden gode og har det sjovt undervejs. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores teknikere, serviceteam, sælgere og F&B-team. Her er plads til både seriøsitet og gode grin, når vi sammen skaber unikke oplevelser for vores gæster.
Fleksibilitet, udvikling og værdier
Din arbejdstid ligger primært i dagtimerne mellem kl. 7 og 17, men der kan forekomme aften- og weekendarbejde. Hos os får du muligheden for at udvikle dig og tage ansvar, og vi bakker dig op hele vejen – også med efteruddannelse, når det giver mening.
D15 er en arbejdsplads præget af ordentlighed, omhu og seriøsitet – men også af ambitioner. Vi vil være de bedste, sjoveste, mest kreative og mest fleksible. Og vi sørger altid for at være et skridt foran de andre.
Du trives i service og struktur
Som person er du udadvendt, ordentlig og vant til at tage ansvar. Du har en naturlig autoritet og formår både at håndtere detaljerne bag kulissen og mødet med gæsterne – altid med overskud. Du brænder for værtsskab og for at give hver eneste gæst en personlig og professionel oplevelse.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har en baggrund som booking- og konferencekoordinator og en passion for værtsskab
- Har dokumenteret erfaring fra reception samt booking af møde- og konferencefaciliteter
- Er samarbejdsorienteret, omhyggelig og kvalitetsbevidst
- Trives med varierende opgaver og et til tider højt tempo
- Har gerne erfaring med salgsfremmende aktiviteter i møde- og konferencebranchen
- Kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt
- Er serviceminded, struktureret og trives med at jonglere mange opgaver på én gang, med dokumenteret erfaring inden for kundekontakt og planlægning
Nysgerrig?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du rette henvendelsen på info@d15.dk
I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende til via knappen "Ansøg", allerede i dag og senest den 12. oktober 2025. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.
Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vores jobannoncer bliver automatisk genoprykket, indtil stillingen tages offline – det er derfor ikke det samme som, at stillingen bliver genopslået.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Læs mere om os her: www.d15.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.