
Teamleder og vejleder til FGU Nordvestsjælland
Vi søger en teamleder og vejleder til vores afdeling i Fårevejle.
FGU Nordvestsjælland er en selvejende institution, hvor du har stor mulighed for at være med til at sætte dit eget præg på fremtidens uddannelse for den målgruppe, der ikke går den lige vej til ungdomsuddannelse eller job. Vi har fokus på en styrkebaseret tilgang til vores elever og er en mindre skole med en god kultur og godt kollegialt fællesskab.
Jobbet som teamleder:
Jobbet vil være en ligelig fordeling som teamleder og vejleder på vores AGU-online tilbud. Du skal sikre den daglige drift og have personaleledelse, samt sikre kvalitet i undervisningen og understøtte samarbejdet med vores eksterne samarbejdspartnere. Du skal kunne trives i at være på og lede online, samt kunne skabe gode relationer online og fysisk.
Jobbet som vejleder:
Du bliver samtidig en del af et vejlederteam, præget af stort engagement og fleksibilitet hvor du vil være vejleder for vores AGU-online elever.
Vi arbejder ud fra en fælles tilgang, der sikrer, at vi har det samme grundlag og værdisæt i forhold til at hjælpe de unge videre i livet. Med en anerkendende tilgang er du god til at skabe relationer og medvirker derved til de unges motivation for uddannelse eller job.
Dine opgaver vil være mange, meget forskelligartede og omhandler bl.a.:
- Morgenmøder med afdelingens medarbejder og personalemøder
- Daglig ledelse af medarbejdere og opfølgninger
- Koordinere opgaver og løbende udvikling
- Vejledningsopgaver i relation til både uddannelse og især forhold af social og personlig karakter
- Udarbejdelse af forløbsplaner og opfølgning sammen med AGU-onlines lærere
- Opfølgning på trivsel og fravær
- Indgå i trivselsunderstøttende aktiviteter med eleverne
- Støtte og motivere eleverne i at deltage aktivt, så de profiterer af og fastholdes i undervisning og erhvervstræning.
- Samarbejde med den kommunale ungeindsats, forældre, behandlere m.fl.
- Koordinere og planlægge samtaler og møder med elever og relevante parter
- Afholdelse af rundvisninger fysisk og informationsmøder
- Afholdelse af oplæg på grundskoler, FGU-hjemskoler eller KUI (kommunale ungeindsats)
Din profil
Som vores kommende teamleder/vejleder ser vi gerne, at du har en profil som vejleder, lærer eller tilsvarende. Vigtigst er dit menneskesyn, at du kan skabe relationer og tale de unges sprog og har erfaring i arbejdet med mennesker. Du skal være insisterende, vedholdende og have troen på, at de unge kan lykkes.
Du:
- har et grundigt kendskab til ungeområdet, ungeindsatsen og gerne beskæftigelsesområdet
- er fleksibel, struktureret og har et stort overblik
- arbejder systematisk, målrettet og helhedsorienteret
- har solid erfaring i arbejde med unge. Du er samarbejdende, involverende og medvirker til at anerkende den unge – særligt for kompetencer ud over det faglige
- har gode samarbejdsevner og kan indgå i et konstruktivt samarbejde med såvel de unge, som forældre og kolleger.
- er indstillet på kontinuerligt at tilegne dig ny viden om lovgivning, administrative arbejdsgange og ændringer i IT-systemer
Du tilbydes
Et spændende og udviklende job på en skole i positiv udvikling. Du vil få stor mulighed for indflydelse på udvikling, både ift. organisationen og eget område. Du vil blive mødt af dygtige og engagerede kollegaer med godt humør og masser af humor, der står sammen og løfter i flok samt en mangfoldighed af skønne unge mennesker. Du tilbydes et job, hvor du bliver ekspert i at planlægge og koordinere.
Ansættelse
Ansættelsen sker på fuld tid snarest muligt.
Ansættelsen finder sted som konsulent i henhold til fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation samt cirkulære om organisationsaftale for lærere m.fl. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU).
Ansættelsesområdet er FGU Nordvestsjælland, og dit primære arbejdssted vil være Rådhusvej 75, 4540 Fårevejle.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du se mere på https://fgunvs.dk Du er også velkommen til at kontakte skoleleder Birthe Slott Nielsen bsn@fgunvs.dk.
Ansøgningsfrist senest den 29. september 2025.
Du søger stillingen via knappen ”Ansøg”, hvor du bedes uploade ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Samtaler gennemføres løbende.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.