
Salgstrainee til Bil & Co Kolding
Er du vild med biler, elsker at snakke med mennesker og har du lyst til et job, hvor ingen dage er ens? Er du energisk ud over det sædvanlige og har et fleksibelt mindset - Så læs lige videre!
Vi har sammensat et anderledes og fedt 2-årigt trainee-forløb, hvor du lærer alt om bilsalg, både til private og erhverv – nye som brugte, og vi lover dig en stejl læringskurve i vores Toyota-univers.
Du får bl.a.:
- 8 ugers skoleophold på Mommark — mega fed skole med alt fra jura til markedsføring og masser af sociale aktiviteter. Du bor der sammen med andre trainees, så du får både ny viden og nye venner.
- Fast trainee-løn + provision – det skal selvfølgelig kunne mærkes på kontoen.
Hvad skal du lave?
- Hjælpe vores gæster med at finde deres drømmebil i vores spritnye og moderne bilhus i Kolding.
- Lære at bruge de digitale værktøjer, så vores biler hurtigt er online — og hurtigt bliver solgt!
- Blive en stjerne til gæsteservice og give vores gæster en oplevelse, der overgår forventningerne.
- Deltage i salg af erhvervsbiler sammen med vores B2B afdeling.
- Hjælpe til ved håndtering af større puljer af biler.
Du kommer til at arbejde sammen med en masse dejlige mennesker, der gjorde Bil & Co i Kolding til årets Ichiban Forhandler i 2024 (Ichiban = den bedste), så der er garanti for en god hverdag, HVER DAG.
Toyota er verdens største bilproducent, med mere end 11 mio. solgte biler worldwide, og det mest beundrede bilmærke i verden (No cap – Forbes siger det!). Toyota forhandlerne og værkstederne er kåret som nr. 1. i Autoindex 22 år i streg eller lige så længe undersøgelsen har fundet sted, så vi er stolte af at arbejde med Toyota hver dag.
Er du frisk på opgaven, og ønsker du dig den bedste uddannelse i detailbranchen?
Så er det her altså en no-brainer - skynd dig at sende din ansøgning til agc@bilogco.dk – vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den helt rigtige til jobbet.