Københavns Kommune
København N

Recoveryorienterede koordinatorer til område for Unge og Midlertidige Boformer

Brænder du for arbejdet med koordinering, planlægning og recoveryorienterede aktiviteter?

Har du lyst til, at din arbejdsdag ofte betyder, at du er ude, hvor borgerne er?

Har du lyst til at arbejde både overordnet og 1:1?

Så kan det være, at du er en af de nye medarbejdere, vi søger.

Vi søger en peerkoordinator, der er initiativrig, selvstændig i opgaveløsningerne, samtidig med at du kan være lydhør overfor forskellige tilgange til arbejdet. Desuden søger vi en civilsamfundskoordinator.

Om os

UMB-området for Unge og Midlertidige Boformer i Socialpsykiatrien i Københavns Kommune søger en peerkoordinator til at styrke og udvikle peerområdet. Både lokalt i området og med mulighed for at udvikle samarbejder med andre dele psykiatrien og det omgivende samfund.

UMB er et område under Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer i Socialforvaltningen, Københavns Kommune. Vores målgrupper er

  • borgere mellem 18 og 35 år
  • borgere med dobbeltdiagnoser
  • borgere over 35 år

Vi tilbyder pladser efter servicelovens §§ 85, 107 og 108. Vi arbejder rehabiliterende og recoveryorienteret og er i gang med at implementere traumebevidst tilgang (TBT). Vores mål er at skabe høj livskvalitet for borgerne, støtte deres selvstændighed og hjælpe flest muligt videre til egen bolig med mindre støtte.

Organisering

Din nærmeste leder kommer til at være Linda Øvig Bjerg, tilbudsleder på Thorupgården, Område 1. Dine kommende kolleger er del af det tværgående team, der allerede arbejder med at få borgerne i gang med aktiviteter, frivilligt arbejde, uddannelse eller forskellige former for ordinært arbejde.

Du kommer til at have fast kontorplads på Thorupgården sammen med resten af dine kolleger i det tværgående team. Teamet består af peerindsats, civilsamfund og beskæftigelse. Du skal arbejde på flere forskellige niveauer, så der kommer til at være en del samarbejde med områdechefen, tilbudsledere og afdelingsledere på de forskellige botilbud.

Din rolle som peerkoordinator

Som peerkoordinator vil du blandt andet

  • arbejde med at udvikle og strukturere peerindsatsen i UMB
  • sikre god frivilligpleje og skabe rammer, hvor peers kan inspirere til håb og styrke borgerne i at se egne ressourcer og finde egne løsninger
  • arbejde med at udvikle gode rammer for aktiviteter med borgere og frivillige peers
  • skabe og vedligeholde samarbejder med interne og eksterne aktører

Du kommer til at arbejde med de forskellige tilbud under UMB: Kildevæld, Radisevej, Orienten, Thomas Koppels Allé, Griffenfeldsgade, Thorupgården, Linde Allé, Frederikssundsvej og Udekørende specialteam § 85.

Vi leder efter dig, der

  • har en relevant socialfaglig uddannelse som fx socialrådgiver, pædagog eller lignende (en kandidat/overbygning er et plus, men ikke et krav)
  • har solid viden om socialpsykiatrien og erfaring med voksne med dobbeltdiagnoser
  • har erfaring med implementering og drift af peerindsatser
  • kan strukturere dine opgaver og arbejde selvstændigt
  • kan være lydhør, men også har et drive til at lykkes med opgaverne
  • samarbejder respektfuldt med både borgere, pårørende og kolleger
  • trives i tværfaglige miljøer og har en positiv tilgang til dit arbejde
  • ser muligheder frem for begrænsninger og motiveres af at gøre en forskel i et dynamisk team

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. december 2025. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Vi indhenter referencer i forbindelse med tilbud om ansættelse.

Nysgerrig?
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Linda Øvig Bjerg på 29 11 89 47. Læs mere om os her.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 22. oktober 2025


Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap. Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består Socialforvaltningen af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed. Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.