
Nordic Wing søger 2 embedded softwareudviklere
Er du passioneret omkring teknologi og vil du arbejde med cutting-edge løsninger? Vil du være en del af et innovativt team, der udvikler dronesystemer til forsvarsindustrien? Vil du være med fra scale-up til noget stort? Så er det her din mulighed!
Nordic Wing søger 2 dygtige softwareudviklere med erfaring i embedded systemer og real-time software til vores udviklingsafdeling. Du vil spille en central rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af vores avancerede fastvingede droner til efterretnings-, overvågnings- og rekognosceringsmissioner.
Om rollen:
Som en del af vores lille, reaktiv softwareteam får du en vigtig rolle i udviklingen af navigations- og kontrolsystemer til vores UAV’er. Teamet er en del af vores tværfaglige udviklingsafdeling, som arbejder på løsninger indenfor software, elektronik og mekanik til droner. Du vil blandt andet arbejde med ARDUPilot open-source platformen, som kører på vores flycomputere, og tage ansvar for både videreudvikling og -vedligeholdelse af vores produkter.
Primære arbejdsopgaver:
- Udvikling og vedligeholdelse af embedded løsninger i henhold til produktudviklingsplan
- Analyse og design af nye produkter og features, herunder simulering og testflyvning af prototyper
- Bug fixing og implementering af løsninger på indkomne fejl fra felten
- Test og dokumentation af eget arbejde
- Udvikling af real-time software til indlejrede systemer samt integration af sensorer og aktuatorer
- Integration af kommunikationsprotokoller som MAVLink
Personlige egenskaber:
- Gode samarbejdsevner, da du vil arbejde tæt sammen med både interne teams og eksterne interessenter
- Skarp i din faglighed og evne til at bevare overblikket under pres, samtidig med at du sikrer fremdrift
- Omstillingsparat og løsningsorienteret med et skarpt fokus på slutbrugeroplevelsen
- Proaktiv og selvkørende med sans for detaljen, så udviklingen lever op til markedskrav
Kvalifikationer:
- Relevant videregående uddannelse, men minimum 5 års erhvervserfaring indenfor embedded udvikling, elektronik eller et relateret område
- Erfaring med C++, embedded systemer og real-time softwareudvikling
- Erfaring med integration af elektronikkomponenter som sensorer, aktuatorer og lignende
- Erfaring fra arbejde i en udviklingsafdeling
- Kendskab til ARDUPilot og MAVLink er en fordel
- Evne til at arbejde struktureret og dokumentere løsninger
- Sprog: Engelsk er et krav, og gerne dansk
Værktøjer vi anvender:
- Embedded C++
- Windows og Linux-miljøer
- WAF build system
- Asana
- Git
- MAVLink
- ARDUPilot
Vi tilbyder:
- Et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for at præge udviklingen af vores produkter
- Et fladt organisationshierarki, hvor dine ideer bliver hørt
- Mulighed for at bidrage til fremtidens UAV-teknologi i et innovativt team
Er dette dig?
Så upload en kort ansøgning og CV via Quick Apply. Ansøg hurtigst muligt - samtaler vil blive afholdt løbende.
Bemærk: Hvis I ansøger som et team (2 personer), så gør venligst opmærksom på dette i jeres individuelle ansøgninger.
Arbejdstid: 37 timer om ugen.
Arbejdsplads: Hangarvej 2, 3500 Værløse. Vi arbejder on-site.
Startdato: Så hurtigt som muligt.
Løn: I henhold til kvalifikationer.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.