
Alsidig kommunikatør med SoMe-flair søges til privat fond
Er du stærk i social medie-kommunikation, fiks til artikelskrivning og effektiv i dit pressepitch? Og drømmer du om at arbejde for en meningsfuld sag på én af Danmarks smukkeste arbejdspladser?
Så kan det være dig, vi har brug for som kommunikationskollega i Elsass Fonden.
Lige nu leder vi efter en dygtig kommunikatør med en skarp digital profil, der kan indgå i vores lille kommunikationsteam i Charlottenlund, og som kan hjælpe med at udbrede kendskabet til fonden og vores mange indsatser og tilbud.
Elsass Fonden er en privat non-profit fond, som har hovedsæde i skønne omgivelser i Charlottenlund. Vores vigtigste målsætning er at øge livskvaliteten for mennesker med diagnosen cerebral parese (CP). Det sker især gennem legatuddelinger, vidensformidling og udbud af en lang række forskellige aktiviteter, som vores team i Kolding også bidrager til.
Din funktion og opgaver
Som kommunikationsmedarbejder bliver du ansat i afdelingen Kommunikation, der består af en kommunikationschef og fire kommunikationsmedarbejdere på et varierende antal timer. Sammen har vi ansvaret for en bred palet af kommunikations-, PR- og marketingopgaver. Vi har travlt, men altid plads til faglig sparring, hygge og grin.
Afdelingens kerneopgave er at udvikle og vedligeholde indhold til fondens kommunikationskanaler – særligt website, nyhedsbrev og sociale medier. Ved siden af dét, varetager vi et bredt udvalg af både større og mindre opgaver, såsom produktion af marketing- og infomaterialer, annoncer og pressepitch.
Vi samarbejder tæt med alle husets afdelinger, som består af bl.a. fysio- og ergoterapeuter, psykologer, forskere og administrativt personale.
Som kommunikationsmedarbejder refererer du til kommunikationschefen. Du får særligt ansvar for vores sociale medie-kanaler. Men herudover er det afgørende, at du har relevant erfaring, så du bl.a. kan producere kvalitetsindhold til fondens website og nyhedsbrev samt afsætte historier til presse og fagmedier.
Vi forestiller os, at du:
- Har en cand.comm. eller anden relevant kommunikationsfaglig uddannelse
- Har 4-7 års erhvervserfaring
- Er vant til at løse en bred række af kommunikationsopgaver (contentproduktion, presse, marketing osv.)
- Har arbejdet professionelt med social medie-kommunikation på forskellige kanaler (også gerne annoncering)
- Er fagligt stærk, sikker og omhyggelig – især i din skriftlige formidling
- Har erfaring med eller mod på forsknings- og videnskabsformidling – helst inden for det sundhedsfaglige område
- Er indforstået, når man siger: ”CMS”, ”SEO”, ”MailChimp”, ”Adobe Creative Cloud” eller ”Google Analytics”
- Kan arbejde selvstændigt, fokuseret og struktureret inden for en overordnet ramme
- Har gode ’people-skills’ og trives i samarbejder – også med fagligheder langt fra din egen
- Tør tænke ’ud af boksen’ og byde ind med idéer
- Har blik for og helst erfaring med produktion af visuelt indhold i form af foto, video og evt. grafik.
Vi tilbyder:
- Et spændende arbejde med høj grad af selvstændighed og udviklingsmuligheder
- Et engageret og tæt samarbejdende kommunikationsteam
- En social arbejdsplads med fokus på fællesskab og godt samarbejde
- Gode arbejdsforhold i smukke fysiske rammer – og for en meningsfuld sag
- Mulighed for fleksible arbejdstider – herunder lejlighedsvis hjemmearbejde
- Rejser i ind- og udland i mindre omfang
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt inkl. frokost.
Løn, pension og øvrige ansættelsesvilkår efter aftale.
Tiltrædelse: 1. december 2025.
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Elsass Fonden på www.elsassfonden.dk.
Ved spørgsmål kontaktes kommunikationschef Sarah Kahia Humle på tlf. 2636 4888 eller sbk@elsassfonden.dk.
Ansøgningsfrist
Mandag den 6. oktober kl. 12:00.
Vi indkalder løbende til samtaler og forventer to samtalerunder. Seneste afvikling sker i uge 43.
Ansøgning med CV og bilag (fx eksempler på tidligere arbejde) sendes til: job@elsassfonden.dk – helst i ét samlet PDF-dokument.